Jeg modtog for noget til siden en mail med en video, i hvilken min venindes søn, Jeppe, bad mig lave ham en ny hue. Jeppe har nemlig fået min halloween-hue, men den har åbenbart en alvorlig fejl.... :-)
Jeg kunne jo ikke afslå at strikke en ny hue til Jeppe og fulgte nøje anmodingen: En sort hue med rumraket og uden dut.

Jeg var så streng, at jeg stik imod min kærestes ønsker indsatte en stjerne, et vindue og ekstra ildtunger til raket-mønsteret for at gøre det lettere at strikke. Ændringerne er desværre ikke med på tegningen hverover og jeg er kommet til at falde tilbage til min gamle, dårlige vane med bare at skrive og tegne til på tilfældige stykker papir og derefter smide dem ud eller forlægge dem i en bunke, hvor jeg først finder dem mindst måneder efter, at jeg skulle bruge dem...
Opskrift
Trods mit nye hæfte til at skrive strikke- og hækleopskrifter og idéer ind i for at have dem samlet, kommer jeg af og til alligevel til at glemme at skrive ned, hvad jeg gør eller skiver det ned på et tilfældigt stykke papir, jeg lige har ved hånden, og som så bliver væk. Det er vist desværre sket med denne hue. Opskriften er skrevet efter hukommelsen og kan derfor godt afvige lidt fra huen på billederne.Størrelse: Jeppe er 4½ år. Så jeg vil skyde huen til 4-6 år.
Garn: Superwash Vital og Superwash Artic. Jeg blander de to garner frit, fordi de passer så godt sammen, så jeg vælger bare ud fra farverne.
Garnforbrug: Huen vejer 60 g. Jeg har købt 1 nøgle sort, 1 nøgle grønt og 1 nøgle orange.
Pinde: strømpepinde nr 3.
Mønster: Man kan tage udgangspunkt i raketmømsteret ovenfor, hvis man vil. For lethedens skyld snød jeg selv: Ud over de ændringer, der er beskrevet højere oppe i teksten, strikkede jeg også hver anden raket 1 m smallere, på den måder gik det op med de 100 m: 4 tykke og 4 smalle raketter pr. runde. Lav selv de fiksfakserier, som passer dig!
- Slå 100 m op
- Strik 8 runder rib (1 r, 1 vr)
- Strik 2 runder glat strik
- Herefter strikkes mønsteret
- Mønsteret varer ca. 30 runder
- Herefter tog jeg ind 8 gange jævnt fordel hver 2. runde.
- Når der kun er 44 m tilbage, tages der ind hver runde.
- Fortsæt indtagning til du kun har 8 m tilbage.
- Luk af og sy ender ind

Ingen kommentarer:
Send en kommentar