Jeg ville være i god tid og strikke en julegave. Men størrelsen er formentlig blevet forkert. Jeg synes ellers, det er blevet en fin cardigan.
Den er strikket på p. 4 i et båndgarn af bomuld.
Kroppen er lige op og ned. Den begynder med en rib på en halv pind tyndere. Ved ærmegabene har jeg taget 9 masker ind på een gang. Det udgør en slags indtagning til ærmegab.
På samme måde laves halsudskæringerne.
Ryggen er bare et firkantet stykke og på forstykkerne laves halsindtagningen ved at lukke et passende antal masker i hver side og strikke skulderstykkerne nogle cm. højere.
Det kan ses på dette billede:
Ærmerne er glatstrikkede.
Den virkelige finesse er (efter min mening) knapperne. Der er 11 knapper: 6 forskellige knapper i blå og grønne farver.
Der er både prikkede, ensfarvede og en enkelt formet som en blomst.
Knapperne kan ses her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar