onsdag den 25. december 2024

Strikket kjole med to skørter

 


Jeg har strikket en kjole til Anna til jul. 

Som udgangspunkt brugte jeg denne opskrift (som jeg lavede en del om på):


https://uhlalaknitwear.dk/products/all-about-the-dress-voksen-dansk


Men Anna og jeg har begge længe haft en drøm om en voksenkjole med 2 lag skørter. 

Det har vi haft siden jeg strikkede en ballerinakjole efter en opskrift fra Knudegarn til en meget lille Ronja. 

Den 'rigtige' kjole fra Uhlala er meget oversize og med et meget stort skørt.

Det gik aldrig op for mig, hvilket garn, der var brugt i opskriften, så jeg kiggede på pindetykkelse og strikkefasthed. Jeg fandt et garn til en lidt tyndere pind og hvor strikkefastheden derfor var lidt mindre. 

Det brugte jeg, vel vidende, at det ville gøre kjolen lidt smallere. 

Jeg strikkede  det inderste skørt dvs. skørtet på overdelen (det orange) ved at tage en masse masker ud, men jeg havde ikke så mange masker fra starten som i opskriften. 

For at kunne samle masker op til det øverste skørt (det pink) , strikkede jeg en omgang vrang et par omgange FØR jeg samlede masker op til det underste skørt.  En teknik jeg lærte, da jeg strikkede ballerinakjolen til Ronja. 

På billedet har jeg endnu ikke fjernet alle maskemarkører og ikke syet ender ind. 

Men det var ordnet, da Anna fik kjolen som julegave i går. 

Vi er begge meget tilfredse med resultatet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar