Her på en gammel nederdel |
Da jeg gik i 10. klasse var jeg vild med rigtig romantiske hippie-billeder og -tanker a la børn fra hele verden, der smilende holder hinanden i hænderne osv. Jeg er stadig vild med den slags, men værdsætter i dag lidt mere subtile versioner og har lidt mere nuancerede forestillingerne om fred i verden. Dog kun lidt! Der er ingen grund til at blive kedelig og desillusioneret.
Nå, men en gang i 10. klasse havde jeg skrevet "vand planten" i min kalender, fordi jeg var (okay, er!) et rodehoved og en glemsom banan, og jeg syntes ikke, at min potteplante skulle lide på den bekostning. Og så en dag i skolen lænede min veninde sig ind over min plads og kommenterede: " "Vand planeten"? Det er så typisk dig, Anna!" Modsat her på bloggen, havde jeg faktisk ikke skrevet "planeten", det var en læsefejl fra hendes side. Men jeg syntes, at tanken var så hyggelig og netop meget Den Lille Prins-agtig, så ud fra den historie udviklede jeg en hel lille design-serie omkring idéen.
Det er mest bare tegninger og skellige ting, jeg har syede. Vist nok blandt andet et penalhus... En del ting er forsvundet, men jeg har dog stadig nogle ting tilbage - dem jeg viser frem her i indlægget.
Og faktisk synes jeg stadig, det er en sød idé. Det er ikke sådan rigtigt kvalm-frels verden-agtigt, synes jeg. Mere bare sødt :-) Det er kun et par år siden, jeg sidst har lavet noget med vand-planeten-temaet. Og jeg er stadig ikke helt sikker på, at jeg for alvor er vokset fra idéen endnu.
Jeg lavede også en rigtig fin indkøbspose med teksten "hjælp planeten", hvor barnet trækker planeten afsted i en trækvogn. Min veninde har den endnu, siger hun. Hun har lovet at sende mig et billede af den på søndag. Så måske kommer det med her senere... Hvis den er så fin, som jeg husker den.
Sidste pose, den ER fin! |
Søndag aften: Her kom billedet af den sidste indkøbspose. Penalhuset er også dukket op - på en måde. Samme veninde siger, at hun har det et sted, men ikke kan finde det. Så huskede jeg rigtigt, at jeg havde lavet det engang :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar