torsdag den 16. oktober 2014

Projekt, som viser sig vanskeligere end ventet...

Jeg har nu flere gange oplevet at modtage utålmodige kommentarer fra veninder, når der går for lang tid imellem mine indlæg. Så jeg må hellere lave en lille reklame for det, der er på vej:

Jeg er gået i gang med et halvstort projekt i stangmasker og forholdsvis tyndt garn. Åh nej. Og i stedet for efterårsferie har jeg anti-ferie: I denne uge arbejder jeg næsten dobbelt så mange timer som normalt.

Nu har det så yderligere vist sig, at jeg vist har taget for mange masker ud og taget for få masker fra til ærmer. Det er noget værre bøvl! Så nu skal der pilles op og så håber jeg, at få arbejdet på mit projekt i weekenden.

Men flotte farver, ikke? Og bemærk venligst at jeg for anden gang i træt har vovet mig ud i noget blå-agtigt. Det er ellers ikke en farve, jeg er glad for. Men jeg følte et uventet behov for at prøve nye farvesammensætninger.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar