søndag den 2. november 2014

Hæklet slipover

Så lykkedes projektet, som havde vist sig vanskeligere end ventet! Slipoveren er hæklet ovenfra, og hvis jeg skulle lave den igen, ville jeg lave udtagningen lidt anderledes. Derfor poster jeg ikke opskriften her. Men jeg har faktisk skrevet den ned i et lille hæfte (Meget organiseret af mig!), så jeg har den at kikke efter, hvis det skulle være en anden gang.
Jeg synes, de brede striber er rigtigt flotte og befriende anderledes end det, jeg plejer at lave. Jeg blev dog stærkt mindet om, hvorfor jeg plejer lave tynde striber: Det er sjovere undervejs!





Som så ofte før er jeg inspireret af en lignende hæklet sag, jeg har set i en ret lille børnestørrelse. Men jeg finder mig ikke i at børn skal have alt det sjove tøj, så jeg kastede mig ud i et lave den i min egen størrelse...
Kedelig praktisk info: Den er lavet i Easy Care og jeg har brugt det meste af 5 nøgler.
Det er svært at se på billedet, men det er faktisk to forskellige farver blå, der er midt på kroppen - den øverste er petroleumsblå og den nederste er mere klassisk blå. Jeg har til gengæld brugt mere end 1 nøgle lilla.
Vesten er lavet i stangmasker bortset fra det det første stykke af bærestykket (omkring halsen), samt to afsluttende runder ved åbningen i livet og på ærmerne.


Og godt jeg blev færdig. For jeg brænder for at komme i gang med alle de andre idéer, jeg har - og som jeg naturligvis allerede har købt garn ind til. Så jeg er allerede i gang med det næste...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar