fredag den 10. april 2015

Navne-vanter

For et par uger siden gik jeg fra tykke vintervanter til forårsvanter. Og selvom  mine vintervanter bare består af to par strikkede evt. også valkede vanter oven på hinanden, så er det alligevel ikke de samme vanter, jeg bruger. Og jeg kan kun finde 1-2 par forårsvanter i hue-/vantekassen!
Så jeg må i gang med at lave nye, hvilket passede mig rigtig godt, fordi jeg alligevel sad og manglede et tog rejsestrikketøj til en togtur...


Jeg strikkede mit navn, så det passer med at jeg selv kan se det rigtigt. Min kæreste gjorde mig opmærksom på, at det burde have vendt omvendt, så det ville stå rigtigt, når jeg rækker hånden ud imod andre fx for et håndtryk. Det giver selvfølgelig mening - jeg ved jo godt på forhånd, hvad jeg hedder. Jeg overvejede meget at strikke det omvendt på vante nummer to, for at der var en hånd til mig og en til folk overfor mig. Men det virkede bare grimt og kikset ikke at lave dem spejlvendt.
Løsningen, tror jeg, ville være at skrive navnet på den anden led i stedet:
A
N
A
Så er det også lettere at lave to forskellige, én med bogstaverne på hovedet og én hvor de vender "rigtigt" uden at det virker ugennemtænkt. Men det må blive en anden gang....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar