søndag den 24. maj 2015

Nye yndlingsgrydelapper

Selvom jeg har lavet et utal af grydelapper, bruger jeg dem faktisk ikke selv. Jeg har nemlig ét par gamle grydelapper, som er de ubestridte favoritter. De er brune, orange og hvide og ser så flotte ud sammen med alle de andre ting i køkkenet - gryder, viskestykker og Margrethe-skåle i flotter farver, som jeg har samlet sammen gennem årene.
Det er bare lidt dumt at blive ved at lave grydelapper uden selv at bruge dem. Og især dumt, fordi der er grydelapskrise, hver gang favoritterne skal til vask. Så skal jeg jo finde nogen frem, der passer mindre gode til resten - øv!
Så nu har jeg ganske enkelt sat mig for at lave nogle nye i tilsvarende farver, for at have to par, jeg skal skifte imellem i køkkenet. Det er også meget mere hygiejnisk på den måde!



Opskrift

Garn: 5 farver bomuldsgarn 4-trådet - jeg lægger garnet dobbelt. Jeg har bare hæklet det af garn, jeg alligevel havde liggende, så jeg ved ikke, hvor meget jeg brugte af hver. Men der gik nok 2 nøgler orange, fordi der går meget garn til bagsiderne. Resten var bare nogle store rester, jeg havde liggende. Grydelapperne vejer tilsammen 125 g.
Hæklenål: Str. 4,5

Forside
  • Start med 4 lm, saml til en ring med 1 km. (Farve 1)
  • 1. runde: (Farve 1) Lav 3 stgm (den første stgm i hver runde erstattes altid af 3 lm), 1 lm x 4. Lm'erne skaber "hjørner" og stgm'erne laver siderne. Dderudvides hver runde ved at der hækles 1 stgm i hver stgm fra runden før, men så laves der 1 eller 2 ekstra stgm i lm-buen i hjørnet + selvf. den nye rundes lm.
  • 2. runde: (Farve 1) Udvid til 5 stgm, 1 lm x 4. Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden, selvom denne rundes første stgm (erstattet af 3 lm) måske ikke starter i et hjørne. Det gør ikke noget, bare det i sidste ende går op med 5 stgm på hver side og 1 lm i hjørnet. Klip snoren og find en ny farve frem til næste runde.
  • 3. runde: (Farve 2) Udvid til 9 stgm, 1 lm x 4. Denne gang laves der altså 2 ekstra stgm i hvert hjørne, 1 lm og derefter igen 2 stgm, således at hver side forlænges med i alt 4 stgm, Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden.
  • 4. runde: (Farve 2) Udvid til 11 stgm, 1 lm + 4. Klip snoren og find en ny farve frem til næste runde.
  • 5. runde: (Farve 3) Udvid til 15 stgm, 1 lm x 4. Denne gang laves der altså 2 ekstra stgm i hvert hjørne, 1 lm og derefter igen 2 stgm, således at hver side forlænges med i alt 4 stgm, Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden.
  • 6. runde: (Farve 3) Udvid til 19 stgm, 1 lm x 4. Denne gang laves der altså 2 ekstra stgm i hvert hjørne, 1 lm og derefter igen 2 stgm, således at hver side forlænges med i alt 4 stgm, Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden. Klip snoren og find en ny farve frem til næste runde.
  • 7. runde: (Farve 4) Udvid til 23 stgm, 1 lm x 4. Denne gang laves der altså 2 ekstra stgm i hvert hjørne, 1 lm og derefter igen 2 stgm, således at hver side forlænges med i alt 4 stgm, Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden.
  • 8. runde: (Farve 4) Udvid til 27 stgm, 1 lm x 4. Denne gang laves der altså 2 ekstra stgm i hvert hjørne, 1 lm og derefter igen 2 stgm, således at hver side forlænges med i alt 4 stgm, Husk at lm-hjørnerne skal være lige over hinanden. Klip snoren.
  • Lav 2 (ens) forsider
  • Hvis du ikke har hæklet rundt om alle løse ender undervejs, så sy ender ind.
Bagside
  • Slå 30 lm op + 1 til at vende med
  • Vend og hækl med fm tilbage over de 30 lm, vend med 1 lm
  • Hækl frem og tilbage over de 30 fm indtil bagsiden er kvardratisk - denne gang vendes med 20 lm, og der hækles endnu en gang tilbage over de 30 m.
  • Lav 2 (ens) bagsider
Samling
  • (Farve 5) Sæt en forside og en bagside sammen, hækl rundt om dem med fm - start hvor du vil. Når du kommer til hanken - det sted med de 20 lm - hækles 25-28 fm rundt om lm-hanken. 
  • Klip snoren, luk af og sy ender ind.
  • Gentag med det andet for- og bagside-sæt.

1 kommentar:

  1. Hej Anna...De er mega-skønne.

    Knus mor

    SvarSlet