fredag den 24. juli 2015

Grys sølvglimmer-nederdel

Jeg kender en lille pige, som elsker alt, der skinner og glitrer.
For nylig fik jeg en krea-gave med bl.a. noget meget flot pyntebånd med sølvhjerter, som jeg er ret betaget af. Jeg gik længe og tænkte over, hvad jeg skulle bruge det til og så faldt det mig ind, at jeg selvfølgelig måtte sy noget til den lille pige.
Og så blev det endnu engang bevist for mig, at det ER en god idé at købe alt muligt mærkeligt, som jeg finder i butikker rundt omkring, selvom jeg ikke aner, hvad jeg skal med det, når jeg køber det. Jeg havde nemlig noget dejligt bredt sølvglimmer-elastik liggende.


Modellen er i sig selv ret enkel. Jeg fik mål på, hvor tyk hun er om maven og hvor lang hun er fra maven ned til knæene. Så klippede jeg elastikken og syede den sammen, så jeg fik en elastik-ring passende til hendes livmål. Så er det bare at sætte stof på, det kan gøres så avanceret som man nu selv vil. Det eneste vigtige er, at stoffet selvfølgelig er større end elastikken og sættes på, så elastikken kan give sig - ellers er nederdelen jo ikke til at få af og på.

Lommen var faktisk det første, jeg lavede. Den skulle lig'som integreres i stoffet, før jeg begyndte at gøre andet. Jeg tegnede bare lommen som jeg vil have den på et stykke papir. Tegnede sømrum også og klippede så min tegnede lomme ud lidt af gangen og brugte den som snitmønster på stoffet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar