Åh nej. Og alligevel hurra! Nu har jeg fundet endnu en hobbyting at lege med. Og det er vildt fedt, fordi det er sjovt, og det er noget værre noget, for jeg har allerede alt for mange idéer til at kunne følge med, når jeg samtidig har arbejde og eksamen - og et liv!
Jeg er blevet bidt af stopmotion (lige i storetåen - av!). Det er som at hækle bamser eller lave lermonstre, bare anerledes. Men pointen er, at man giver liv og stemning til noget. Og det elsker jeg.
Jeg har haft lyst til stopmotion i årevis. Elsker sådan nogle film med mælken og rundstykkerne, der hopper rundt på køkkenbordet og laver ballade. Men jeg vidste jo ikke hvordan, og det er sikkert også super indviklet... Nu hører jeg så rygter om at der er alle mulige sider med det, og så laver folk dem bare voila! på deres smartphones. Men jeg har jo ikke nogen smart telefon.... Men det er heller ikke nødvendigt, for jeg fandt Troldspejlets stopmotionskole (vist nok for børn, men hvad fanden!) Og man skal bare bruge et digitalt fotografiapparat og en datamat :-)
Og så var jeg i gang. Jeg kunne godt tænke mig at have mere prof udstyr til fx lyssætning. Jeg kan lide det rå udseende og de staccato bevægelser, men det kunne være fedt at kunne styre, hvornår og hvad og hvor meget, der skal være råt og hoppe rundt. Men pyt. Elsker mine små historier og mest af alt elsker jeg det naive udtryk og de små, lukkede universer, der skabes. P.S. Hvorfor reagerer stavekontrol altid på univers i flertal? Ordbogen accepterer det. Og alt... sikke en kedelig virkelighed, hvis der kun findes ét univers sådan fantasi-mæssigt og sådan.
Nå, men jeg har en idé til en ny film, jeg måske skal i gang med. Hvis det bliver til noget... Det bliver et noget større projekt end dem, jeg har leget med i denne uge. Men det bliver aller tidligst i næste weekend. Skal ud og købe nogle rekvisitter og udtænke løsninger og alt muligt. Hvis det lykkes... manner, det bliver sejt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar