Hurra. Endnu et keramik-projekt er kommet hjem. Færdigt og flot. Og har overlevet både brændinger og hjemtur i tog, bus og på cykel (næsten som Poul Kjøllers Rejsesangen: "Først med bus og så med tog, så med skib og så med fly og så med skib og endelige er vi fremme, og endelig er vi fremme").
Dyrets ene øre overlevede ikke at blive glaseret, men jeg synes egentlig, det bidrager til dets skønne udtryk at være et-øret.
Det er - til dem, der skulle være i tvivl - en smørkrukke. Selvf.
En smørkrukke er en meget nødvendig genstand i et køkken - selv i et meget lille køkken stort set uden bord-, hylde-, eller skabsplads. I hvert fald når den er så fin! Og så kan man sætte den på bordet fx når der er fødselsdagsfester og man skal dække rigtigt pænt bord. Det pynter da afgjort mere end en sådan en pakke smørbart blandingsprodukt fra Kærgården. Endda mere end en pakke Thise, der ellers er sådan lidt cremehvid og med glade køer på låget.
Manglende gargoiler!
Men altså. Hvorfor står ordet "gargoil" ikke i ordbogen?! Ikke engang på det fantastiske ordnet.dk - en af mine absolutte yndlingssider på nettet (NØRDET! Jeg tilstår!) Gargoiler er da herre fede: Eventyrlige, spændende og med undtagelse af min muntre, gule gargoil også uhyggelige. Gargoiler bør indgå mere i vores daglige sprog og samtaler - og da så sandelig også stå i vores ordbøger. Hvis jeg skal sige det :-)
Bemærk venligst dette billede, der i rigtig gargoil-skummel-stil er fyldt med forvredne, skæbnesvangre skygger. Det var ikke min mening, da jeg tog billedet, men det gør da ikke effekten minde fed :-)
Det er næsten en gammel noir-film værdigt. Bortset fra det muntre monster og de friske farver. Men hvis vi nu forestiller os monsteret som en smækker femme fatal i stram aftenkjole...
Hvor er den skøn!
SvarSletSå smager boller med smør plusligt meget bedre.