torsdag den 18. juli 2013

Brænder du fingrene? 3 (Og de levede lykkeligt....)


Ha. Så lykkedes det til min tilfredshed. Jeg vidste, det kunne lade sig gøre. Denne gang er hønsestrikken blevet (tilstrækkeligt) jævn, kanten er jævn og det ligner en grydelap.

Jeg kan sågar lide farverne!
Det eneste dumme er, at jeg kun lavede én grydelap, fordi det var for træls igen at lave to, hvis resultatet i viste sig at blive lige så miserabelt som sidst. Det er altid kedeligt at lave den sidste i et sæt med to ens. Men de kunne da være død-flotte at have hængende i køkkenet. Og de passer i farven til mine viskestykker og Margretheskåle :-) Så må lige prøve at tage mig sammen og lave én mere - lige så flot!

Og nu ender historien virkelig lykkeligt: Min veninde var på besøg og jeg viste hende det første sæt strikkede grydelapper. Hun syntes ikke, de var grimme og tilbød dem et varmt og kærligt hjem. Så nu bor de i hendes køkken hos rare mennesker, der forstår at værdsætte dem. Og hun forbød mig at tale grimt om dem!

1 kommentar:

  1. Pokkers også. Garnstudio har også fundet på den type grydelapper, fortæller min mor. Nå. Jeg fandt alligevel på det af mig selv. Og det er da også stort set umuligt at finde på noget som den eneste-eneste i verden. Desuden er elefant-grydelappen flot :-)

    Du kan se garnstudios gratis opskrift her:
    http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=0&d_id=792&lang=dk

    SvarSlet