|
Meine Damen und Herren... |
...nu ikke længere et ufærdigt projekt. Yes!
|
Næh, pynt på bagsiden |
Da jeg lige havde lavet indlægget om
ufærdige projekter, tænkte jeg, at jeg måtte
tage mig bare en lille bitte smule sammen. For selvom det skal være sjovt
at lave tingene, og det ikke kun handler om det færdige produkt, så er det nu også meget fedt faktisk at lave ting færdigt og ende med et brugbart produkt.
Så jeg syede posen færdig i går aftes, inden den for alvor blev pakket væk. Når først det sker, er der sjældent en vej tilbage.
|
Se, den virker! |
Jeg syede og syede. Og undertråden drillede. Og jeg blev herre sur og var lige ved ikke bare at pakke min pose sammen, men at krølle den sammen, trampe på den og derefter
proppe den vredt ned i en særdeles grim plastikpose (Hvor har jeg alle de grimme plastikposer fra!?!)
Men tog mig sammen og TA-DAH!
Jeg er inspireret af Tiger-butikken (tænk engang!), som har sådan et cirkus-tema i forskellige ting til børnefødselsdag og den slags. Og cirkus
er egentlig et ret fedt tema. Cirkus og byfest og tivoli og karneval - sådan noget med dyr og kulørte lamper og farver og skøre ting, der sker. Det er fedt, fordi det er
en lille smule magisk midt i virkeligheden!
Den er fuldstændig fantastisk... måske det var på tide jeg fik syet en børnehave pose til Jeppe? Skøn inspiration :)
SvarSlet