Træperlemænd

Igennem mit arbejde i vuggestuen ser jeg mange søde og sjove børnting. De fleste af dem er herre dyre. Selv den mindste maskinstrikkede vest i størrelse 6 mdr. er jo super dyr, hvis man køber den i en af alle de lækre, små børnetøjsbutikker.

Dinglende fra bakspejlet i en af forældrenes biler så jeg en mand lavet ud af store træperler. Han var smadder skæg og lignede endnu en af de ting, som nogen har storproduceret et eller andet sted i verden til 7 kr. for derefter at sælge i Aarhus midtby for det hvide ud af øjnene.

Nu er jeg dog blevet i tvivl - måske var det faktisk en hjemmelavet ting, jeg så duve let i forruden af den parkerede bil. Jeg sad i hvert fald i går og prøvede at finde dem på google, fordi jeg var nysgerrig efter købsprisen. Men fandt ikke en eneste perlemand!

I hvert fald besluttede jeg, da jeg så den første gang, at gå hjem og lave min egen perlemand - og glemte straks alt om det. Indtil jeg i går endnu en gang søgte forgæves efter mine strikkemarkører i mine utallige strikkekurve, -bunker og -poser... Og til sidst opgav, fandt perlekassen frem for selv at lave en ordentlig håndfuld, jeg kan fordele i alle strikkekurvene (og -bunkerne og -poserne) i håb om for fremtiden altid at kunne finde nogen, når jeg skal bruge dem. Suk.

(af en eller anden grund forestiller jeg mig dette indlæg læst op med dramatisk stemmeførsel, som når jeg hører noir-agtige fantacy-historier på lydbog. Jeg har fundet en serie med en virkeligt dygtig oplæser, der kan lave dybe, dybe dystre noir-mande-suk og som samtidig er i stand til med sin stemmebrug at lade lytteren vide, hvornår situationen virkelig er ved at stramme til for helten)

Idet jeg sad med perler og wire i hænderne, kom jeg pludselig i tanke om perlemændene. Og gik straks i gang - helt optaget og lige ved at komme for sent til en kaffeaftale i byen.

Den første mand lavede jeg uden "skulderled", så armene havde det med bare at klaske sammen fx midt på ryggen af manden, hvilket så dumt ud. Så jeg måtte tilføje en bryst-perle og en øh skulderblad-perle for at holde armene lidt på plads. Men det blev en lidt klumpet løsning. Jeg havde brug for en ordentlig skulder-perle, som kunne holde på både krop og arme, så jeg måtte i gang med slagboremaskinen.

Det var en kende vanskeligt at holde de forholdsvis små perler tilstrækkeligt fast til at kunne bore et ekstra hul i dem, men med store mængder stædighed og en svensknøgle gik det. I manglen af værksted måtte jeg bore ud over kanten på en stol og bruge mit ene knæ som skruetvinge. Man er vel handy ;-)


Således fik jeg lavet nogle fine mænd. Elsker, at de er så kulørte og samtidig helt enkle. Jeg synes, de er meget muntre. Sammen med let Bing Crosby-swing er det lige til at blive i godt humør af.