lørdag den 22. marts 2014

Og de levede lykkeligt...?

Suk. Nu husker jeg, hvad det var, der skete med de andre sweatre, jeg har prøvet at strikke til mig selv.
Det blev dumt. Og så gik jeg i stå. Og gik i gang med andre ting. Og kom aldrig videre.
Jeg prøver meget at tage mig sammen og sørge for, at det IKKE gentager sig denne gang. Tror virkelig, det kan blive flot! Men... Åh!
Først var snoren for kort, da jeg skulle slå op. Så fik jeg sat det snoet sammen på rundpinden og opdagede først, da jeg var færdig med ribben, at jeg havde fået lavet en undelige løkke! Og nu er den fandenbroderemig blevet for stor. Det ved jeg bare, at jeg bliver træt af.
Desuden skal der meget mere arbejde og garn til at lave en stor end en lille trøje, så ingen grund til at bruge energi på at strikke den større, end jeg egentlig vil have den.
Men jeg var lige kommet så langt og havde en fornemmelse af at det gik fremad og blev godt. Men måtte så pille hele skidtet op igen!
Det er præcis som når man bare ved, man skal læse lektier. Pludselig
kommer man i tanke om så mange andre ting, der virker som en god idé. Nogen gange kan det sågar være tillokkende at stryge tøj, vaske gulvet eller koge hønsekødssuppe fra bunden.
Sådan er det også blevet med denne sweater. Noget i mig er blevet træt nu efter alt det besvær - ja, jeg er ikke vildt udholdende, når det kommer til mine kreaprojekter - og for at undslippe at skulle starte forfra igen, er min kreative hjerne pludselig gået amok med gode idéer.
Super gode idéer, faktisk, som er meget mindre og meget mere over skuelige end den sweater!
Men det er en fælde! Det er ligsom i eventyrene, når de første to prinser går ud i skoven og ikke vil dele deres mad med den grimme heks. Det er en fælde, enhver kan se det! I virkeligheden var det prinsessen, de mødte, og prinserne skulle bare have givet det en chance...
Så jeg tager mig sammen og så gør jeg det! Jeg laver den sweater, basta!
Jeg håber bare meget, at de andre gode idéer holder sig friske og gode ide i hovedet til jeg er færdig. For helt seriøst, dem vil jeg altså også gerne lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar