
Det blev dumt. Og så gik jeg i stå. Og gik i gang med andre ting. Og kom aldrig videre.

Først var snoren for kort, da jeg skulle slå op. Så fik jeg sat det snoet sammen på rundpinden og opdagede først, da jeg var færdig med ribben, at jeg havde fået lavet en undelige løkke! Og nu er den fandenbroderemig blevet for stor. Det ved jeg bare, at jeg bliver træt af.
Desuden skal der meget mere arbejde og garn til at lave en stor end en lille trøje, så ingen grund til at bruge energi på at strikke den større, end jeg egentlig vil have den.

Det er præcis som når man bare ved, man skal læse lektier. Pludselig
kommer man i tanke om så mange andre ting, der virker som en god idé. Nogen gange kan det sågar være tillokkende at stryge tøj, vaske gulvet eller koge hønsekødssuppe fra bunden.
Sådan er det også blevet med denne sweater. Noget i mig er blevet træt nu efter alt det besvær - ja, jeg er ikke vildt udholdende, når det kommer til mine kreaprojekter - og for at undslippe at skulle starte forfra igen, er min kreative hjerne pludselig gået amok med gode idéer.

Men det er en fælde! Det er ligsom i eventyrene, når de første to prinser går ud i skoven og ikke vil dele deres mad med den grimme heks. Det er en fælde, enhver kan se det! I virkeligheden var det prinsessen, de mødte, og prinserne skulle bare have givet det en chance...
Så jeg tager mig sammen og så gør jeg det! Jeg laver den sweater, basta!
Jeg håber bare meget, at de andre gode idéer holder sig friske og gode ide i hovedet til jeg er færdig. For helt seriøst, dem vil jeg altså også gerne lave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar