onsdag den 23. juli 2014

Flamingoer i Paris

Til min store overraskelse er jeg lige kommet hjem fra ferie med tusind gode idéer til ting, jeg skal sy og hækle. Jeg havde ikke forventet at Paris var en by, hvor jeg ville finde inspiration til mine små nørklerier, men jeg blev positivt overrasket.
Mere om det, når/hvis jeg får gjort noget ved alle de idéer, der lige nu ligger og rasler i mit hoved. Heldigvis er der kun et par dage til weekenden, hvor jeg får tid til at finde symaskinen sammen, så måske det lykkes, før idéerne forsvinder...

Jeg har hele tiden tænk det dér med flamingoerne som modedyr var en røverhistorie, som manden i Magasin fortalte mine veninder, hvorefter de fortalte mig det og jeg så skrev det her... Med alle de led, den historie er gået igennem, lyder det virkelig som om én fjer er blevet til ti flamingoer, høhø. Men i Paris var der alle mulige ting med flamingoer: Tørklæder og madkasser og shorts og lyskæder - den var faktisk fed! Nu ærgrer jeg mig over, at jeg ikke tog billeder af det hele. Det kunne være blevet til en sjov flamingo-billedserie. Desværre kom jeg til at tænke på det alt for sent, så billedserien er ret lille kun indeholdende to billeder: Ægte, levende flamingoer i zoo og en flamingo malet på en bropille over Canal Saint-Martin.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar