onsdag den 2. november 2016

Messebesøg

Jeg var på krea-messe i Fredericia i lørdags og det var som altid fedt!
Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg på messen skulle købe garn til en lang række opskrifter, jeg har liggende og som jeg godt kunne tænke mig at strikke og hækle. Jeg får dem aldrig lavet, for når det så kommer til stykket, ender jeg altid med at lave mine egne opskrifter ud fra mine egne idéer. Så jeg havde besluttet, at jeg ville holde strikke-efter-opskrift-november.
Men da jeg så var på messen, forsvandt al planlægning ud af mit hoved og jeg købte bare alt det, der var flot og lækkert og overhovedet ikke noget af det, jeg skulle bruge til de opskrifter, jeg gerne ville lave!
Så igen-igen udskyder jeg det til en anden gang. Og går snart (jeg er liiiige i gang med noget andet) i gang med nogle af de idéer, jeg har til alt mit nye garn...
Jeg købte dog en enkelt opskrift med tilhørende garn - det må gøre det ud for november-temaet og så freestyler jeg for resten som sædvanligt!


Jeg har ellers forelsket mig i nogle modeller fra bl.a. "Strik til mor og barn" (som er en super lækker bog med nogle meget flotte modeller og nogle kvalmende overskudsagtige betretninger fra energiske strikke-mødre) og "To pinde og en nål" (også en møglækker strikkebog). Men det må blive en anden gang...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar