søndag den 27. november 2016

Elefanthue #4 (str. 18-24 mdr.)

Jeg er ret begejstret for mine baby-elefanthuer. Vi bruger dem meget og de fungerer bare! Men den lille fis vokser jo! Så der er snart brug for en større hue og når jeg nu alligevel var i gang, prøvede jeg lige nogle justeringer af. Jeg har taget lidt ud på baghovedet og lavet et par vendepinde for at give en bedre pasform til hovedet.
Og så sad jeg lige en dag og kiggede længselsfuldt på en alt for dyr, men meget, meget flot stribet body fra Danefæ. Suk. Men jeg kan da heldigvis lave mine egne, flotte striber!
Huen er liiidt stor endnu, men sådan nogle børn spurt-vokser jo nogle gange, så det dur ikke at vente med at strikke nyt, til de allerede er vokset ud af det gamle. . .


Opskrift

Størrelse: 12-18 måneder
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 22 m x 29 rækker
Garn: Artic Grønhøj og Superwash Vital (Gul: Artic 1022. Orange: Artic 9604. Brændt orange: Artic 6003. Blommefarvet: Vital 5526)
Garnforbrug: 55 g i alt, jeg købte et nøgle af hver farve.
Pinde: Pind 3,5 strømpepinde + rundpind 4 cm
Andet: En stor sikkerhedsnål at sætte hvilende masker på
  • Hals-forstykke 
    • Slå 40 m løst op
    • Strik 5 pinde r (retriller) 
    • Strib 5 cm rib, 1. m flyttes ALTID løst over, når der strikkes frem og tilbage: 1 r (løst af) 2 vr, *2 r, 2 vr* gentag fra * til * slut af med 1 r. Dette er en r-pind. Vr-pinden strikkes modsat: 1 vr (løst af), 2 r, *2 vr, 2 r* gent fra * til *, slut af med 1 vr. 
    • Klip tråden og lad det hvile.
  • Hals-bagstykke
    • Slå 44 m løst op
    • Strik 7 pinde r (retriller)
    • Strik 6 cm rib frem og tilbage over maskerne, som beskrevet ovenfor.
  • Saml alle maskerne på en rundpind, Start ved overgangen fra bagstykke til forstykke: Strik 7 m (ind på forstykket), strik de næste 26 m, men sæt dem derefter over på en sikkerhedsnål, strik de sidste 58 m hen til sikkerhedsnålen. Der strikkes nu glat frem og tilbage over m. (58 m)
  • Klip snoren og skift farve. Start med en r-pind (glat!). 
  • Første stribe: Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 34 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 10 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (60 m)
  • Anden stribe: Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 41 m r, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik 22 m vr, saml løkken op ml m og strik den dr r, flyt den løst over på venstre pind, vend, strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (62 m)
  • Tredje stribe (denne gang laves der vendepinde UDEN udtagning): Ny farve. 1 p r, 1 p vr, på næste r-pind strikkes således: 48 m r, vend, tag 1. m løst af, strik 34 m vr, vend, tag 1. m løst af,  strik pinden ud i r. 1 p vr, 1 p r, 1 p vr, 1 p r, 1 p vr. Klip snoren. (62 m)
  • Nu fortsættes der i striber på 8 pinde hver i glat uden noget ballade
  • Når åbningen måler 10-11 cm, tages der ud på næste r-pind: strik 2 m r (1.løst af), tag 1 m ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik til der er 4 m tilbage på pinden, tag 1 ud, strik 2 m r, tag 1 ud, strik 2 m r.
  • 1 vr, 1 pind r med udtagning på samme måde som ovenfor.
  • 1 vr-pind, 1 r pind, men når du denne gang kommer til åbningen slås der 18 nye m op og der strikkes nu RUNDT i stedet for frem og tilbage over de 88 m
  • strik 4 omg og begynd indtagning: Tag 8 m ind jævnt fordelt på hver 2. omg, indtil der er 40 m tilbage. Herefter tages der ind på hver omg. Flyt til strømpepinde, når der er brug for det.
  • Fortsæt indtagning til du har 4 m.
  • Strik derefter tut: Sæt alle 4 m på 1 strømpepind, strik dem r, træk maskerne ned i den anden ende af pinden, før snoren bagom maskerne og strik dem igen r (Stram godt til ved første m). Gent. indtil du er tilfreds med længden. Klip snoren.
  • Rib til ansigtet 
  • Strik rib langs åbningen til ansigtet: 
    • Sæt de 26 fra sikkerhedsnål over på en pind og saml 58 eller 62 m op langs kanten. 
    • Strik rundt i rib (2 r, 2 vr) små 2 cm. Luk derefter af. 
    • OBS! Størrelsen og pasformen på huen afhænger meget af aflukningen, så prøv den gerne på barnet, inden du klipper snoren, eller klip en meget lang snor og se den ind på en måde, så den er nem at pille op, hvis aflukningen skal laves om. Lukker man stramt, bliver ansigtshullet ret lille, lukker man løst kan hullet blive for stort, så huen rutsjer. Det betyder at man skal nusse lidt med afslukningen, men også at man ved blot at lave aflukningen om, kan få huen til at passe barnet i længere tid, når det vokset
  • Sy ender ind

Ingen kommentarer:

Send en kommentar