onsdag den 21. december 2016

Efter opskrift...

Her i december er det svært at nå at lave noget, jeg kan blogge om. For det første er jeg begyndt at arbejde, så hverdagen ruller bare afsted uden ret meget tid til at lave håndarbejde. For det andet er det jul lige om lidt, så jeg har lavet en række julegaver, som jeg selvfølgelig først kan vise frem efter juleaften, når folk har fået deres gaver!

Jeg havde egentlig tænkt, at november håndarbejdsmæssigt skulle bruges på noget, jeg ellers aldrig gør: at strikke efter opskrift. Men da det kom til stykket, havde jeg alligevel for mange af mine egne idéer til at få det gjort. Og jeg fik ikke købt garn til nogen af de opskrifter, jeg gerne ville have lavet.

Jeg har dog fået lavet én ting og er i gang med en anden, som jeg viser frem her blot for at udfylde ventetiden, indtil jeg kan vise nogle julegaver frem...



Det er to slipover-agtigt kjoler. Dem elsker jeg. De er varme, lette at bruge og fine.

Den gul/orange hedder Wilmas Vinter - den var let at lave, men jeg blev meget utålmodig udnervejs og syntes, det tog hundrede år. Jeg tænker, jeg kan bruge opskriften som grundmodel for masser af mine egne justering i fremtiden.
Den brune hedder vist bare "Rød kjole med striber". Det er et tykkere garn, så det går ret hurtigt med den. Jeg spekulerer dog på, hvad der skete for mig, da jeg valgte de tunge farver... Godt vi har masser af kulørt tøj til at tage på under!

Og så har jeg jo stadig alle de tusind andre opskrifter, jeg har forelsket mig i, men som jeg nok aldrig får strikket... Fx Barndomskjolen fra "Strik til mor og barn", Gumsedragt fra "To pinde og en Snor" og LULU rilletrøje fra "Suveræn strik på den feminine måde".




Ingen kommentarer:

Send en kommentar