lørdag den 25. august 2018

Babytrøje med sømandsbobler

På garnstafet i juni, præcis én uge før min termin, stod jeg igen og pillede ved Drops Baby Merino i grøn. Jeg synes, det er et ret lækkert garn, men der er mange gange farver. Jeg er dog ret vild med den grønne! Så efter at have pillet ved det garn på messer og garnstafetter i flere år, købte jeg nogle nøgler og besluttede at skynde mig at strikke en trøje til Lillebror.

Lad dig ikke narre af at den ser underlig ud i formen, den fungerer super godt på.



Opskrift

Str: 0-3 mdr
Garn: Drops  babymerino
Garnforbrug: 85 g
Pinde: strømpepinde og 40 cm-rundpind 2½ og 3
Strikkefasthed: 24-25 m = 10 cm glatstrik på pind 3
Andet: 2 knapper

Krop
  • Slå 112 m løst op, strik rundt på rundpind 2,5
  • Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Skift til pind 3, glatstrik og tag 8 m ud jævnt fordelt på omg (120 m) 
  • Strik til arb måler 5 cm, herefter laves sømandsbobler - på hver 4. række strikkes hver 4. m 4 rækker ned, stram godt til. Lav i alt 5 rækker bobler, for hver boble-række skal de forskydes, så boblen ligger midt på den fra forrige omg.
  • Strik til arb måler 14 cm
  • Luk af for 8 m til hvert ærme (luk 4, strik 52, luk 8, strik 52, luk 4)
Ærmer
  • Slå 36 m løst op, strik rundt på strømpepind 2,5
  • Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Skift til pind 3, glatstrik og tag 4 m ud jævnt fordelt på omg (40 m) 
  • Tag ud på hver 3. omg ved at strikke løkken mellem 2. og 3. masker først og sidst på omg - fortsæt udtagning til du har 48 m
  • Strik lige op til ærmet måler 16 cm. Luk 8 m af midt for
  • Lad ærmet hvile og strik et mere
Bærestykke
  • Saml krop og ærmer på rundpind 3 (184 m). Sæt maskemarkører (M) ind ved de 4 overgange imellem ærmer og krop.
  • Strik 4 omg
  • Nu starter raglan-indtagning: På hver 2. omgang tages der ind ved at strikke 2. og 3. m sammen før og efter M hele vejen rundt (der tages 8 m ind på omg med indtagning)
  • Når du netop har taget ind til 104 m tilbage laves der åbning til hovedet: lige efter endt omg strikkes 5 m videre, men i stedet for at strikke maskerne som normalt, strikkes de i omgangen før og maskerne vippes ikke af pinden - du slår således 5 nye masker op, som sidder foran dem, der allerede er (se billede nedenfor). Disse 5 nye kantmasker strikkes altid r, imens resten strikkes glat. Vend og strik tilbage.
  • Fortsæt indtagning på r-pinde. Obs på knaphuller - se næste punkt.
  • Første knaphul laves når du har 85-77 m: Retpinden strikkes hen til de 5 kantmasker, strik 2 m sm, slå 2 gange om pind, strik 2 m sammen, strik sidste m. Vend og strik tilbage, idet de to omslag strikkes som masker.
  • Når du har taget ind til 61 m, herefter strikkes 2 cm rib (1 r, 1 vr), undt de 5 kantmasker, som fortsat strikkes r.
  • Lav sidste knaphul som ovenfor i starten af ribkanten.
  • Luk løst af i r på en r-pind
Montering
  • Sy ender ind
  • Sy hullerne under armene til
  • Sy knapper i

Ingen kommentarer:

Send en kommentar