fredag den 14. september 2018

Vandmelon-hue, voksenstørrelse lille

Ronja har er rigtig glad for sin vandmelon-hue. Og jeg har været rigtig misundelig på den. Men jeg fik købt garn på garnstafet og nu har jeg endelig fundet tid til at strikke den. Med den sommer vi har haft, har jeg strengt taget heller ikke haft brug for en hue...

Opskrift

Garn: Peruvian Highland, grøn, hvid, lyserød og sort.
Størrelse: voksen lille
Pinde: strømpepinde 3½
Garnforbrug: Huen vejer 50 g i alt, der af næsten et helt nøgle lyserødt. Grønt, sort og hvidt er bare rester. 
Strikkefasthed: 18 m = 10 cm.

  • Slå 80 m løst op i grøn
  • Strik 4 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Skift til hvid og glatstrik, tag samtidig 8 m ud jævnt fordelt på omg. Strik 2 omg hvid.
  • Skift til lyserød og strik til arbejdet måler 14 cm
  • Tag 8 m ind jævnt fordel på omg. Tag ind på hver 3. omg. 
  • Når du har taget ind til 48 m, tages der ind på hver anden omg.
  • Når du har taget ind til 8 m, strikkes én omg, før der lukkes af.
  • Sy sorte prikker/kerner på med maskesting. 
  • Sy ender ind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar