fredag den 28. december 2018

Vanter til min bror

Jeg har strikket et på vanter til min bror... Jeg har måttet gøre min sædvanlige vanteopskrift lidt brede og længere, for selvom jeg ikke har noget at måle på, så er min brors hånd nok større end min alene fordi han er en mand.




Opskrift

Størrelse: Voksen, mand
Garn: Grøhøj peru wool, farve 9160 og 100
Garnforbrug: 2 nøgler blå (grundfarve), 1 nøgle hvidt (mønster)
Pinde: strømpepinde 3,5 og 4
Strikkefasthed: 24 m på pind 4 = 10 cm

Hånd:
  • Slå 48 m løst op
  • Strik 10 cm rib (2 r, 2 vr) på pind 3,5 
  • Skift til pinde 4, lav 1 omg glatstrik - start herefter mønster (se diagram)
  • Efter 6 omg mønster tages der 2 m ud ved at strikke løkken imellem 1. og 2. m og næstsidste og sidste m op omg.
  • På 15. omg mønster sættes de sidste 7 m på pinden og den første m på næste omg over på en sikkerhedsnål. De skal hvile og senere bruges til tommel.
  • Der vendes (lige inden de 8 m, som sættes på nål) og strikkes tilbage i vr. Ved nålen vender du igen og strikker tilbage, denne gang slås 6 nye m op og der strikke nu rundt igen.
  • Efter i alt 39 omg mønster begyndes indtagning: på hver anden omg tages der ind, sådan at 2. og 3. m strikkes sammen på første pind, på anden pind strikkes 3. og 2. SIDSTE m sammen, tredje pind strikkes som første, fjerde pind strikkes som anden. Forsæt samtidig mønster. (se diagram)
  • Luk af, når der er ca 12 m tilbage.
Tommel:
  • Sæt de 8 m på pind og saml yderligere 12 m op omkring hullet. 
  • Strik lige op til tomlen måler 8 cm
  • Fordel maskerne lige på 3 pinde (7, 7 og 6 m) og tag nu ind én gang på hver pind, indtil du har 9 m tilbage. 
  • Luk af
Strik endnu en vante blot modsat - tomlen skal placeres modsat (den sidste m og de 7 første på næste omg) og mønsteret på håndryg og - flade skal tilsvarende strikkes modsat. 

Sy ender ind på dine vanter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar