Min datter skal til fødselsdag hos sin veninde om et par uger og hun foreslog selv, at hun kunne lave en madpakke-pose til gave. Jeg er så glad og stolt over, at hun laver hjemmelavede gaver! Selvom det jo et åbenlyst, hvor hun får sådan en idé fra. Men præcis som ved mig selv, jeg kan tydeligt mærke, hvor meget mere kærlighed, umage og tid der er lagt i en hjemmelavet gave! Hun gjorde sig såååå umage!
Ronja er 4 år og når vi syr foregår det sådan, at hun sidder på skødet af mig og pedalen står på en høj kasse, så hun kan nå. Det er mig, der lægger stoffet i symaskinen, hende der sænker trykfoden. Alt efter vores humør og hvad vi syr, er det enten mig eller hende, der styrer stoffet, men altid hende der styrer pedalen - og mig der siger "stop!" en gang imellem :-)
Bagefter tegnede hun noget flot på posen og skrev endda "fra Ronja til Agnes" efter aller bedste evne.
Det fungerer fint med hende ved maskinen, og hun får både føling med symaskinen og følelsen af at lave noget selv - med hjælp. Hun får også lov til at sidde helt selv og sy i et stykke reststof eller karton bare for at prøve heeeelt selv. Det er fedt at hun gerne vil, synes jeg.
Ronja er 4 år og når vi syr foregår det sådan, at hun sidder på skødet af mig og pedalen står på en høj kasse, så hun kan nå. Det er mig, der lægger stoffet i symaskinen, hende der sænker trykfoden. Alt efter vores humør og hvad vi syr, er det enten mig eller hende, der styrer stoffet, men altid hende der styrer pedalen - og mig der siger "stop!" en gang imellem :-)
Bagefter tegnede hun noget flot på posen og skrev endda "fra Ronja til Agnes" efter aller bedste evne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar