Sweater med striber af restegarn

 

Jeg er blevet helt færdig med denne lette stribede sweater. 'Let' både som er ikke tung og tæt og som er let at strikke. 

I kan se, at det er en enkel raglanmodel. Jeg har brugt masketal fra PetiteKnits 'Ingen dikkedarer'. 

Trøjen er glatstrikket. 

Men man kan se under ærmerne, at hver gang jeg skifter farve, har jeg i overgangen strikket 6 masker i vrang. Det er en effekt, som jeg lærte, da jeg på et tidspunkt strikkede en sweater til Anna, som hun havde købt opskrift og restegarn til hos Önling på en messe. 

Det har jeg gjort både under ærmerne og på kroppen. Derfor flytter man omgangens start om midt på ryggen, så effekten er en slags bort hele vejen ned af ryggen.

Det hvide garn har jeg købt 'brugt' på Facebook markedsplads til 40 kr./100 gram. Det er Wadils lammeuld. 

Jeg købte 4 nøgler. Jeg troede, jeg skulle bruge 3 nøgler til sweateren. Men jeg brugte kun 2. Så det er virkelig en billig sweater. 

Det vil det også være, hvis man køber garnet i forretningen, for der koster garnet 60 kr. for 100 gram. 

Men det kræver, at man har eller kan skaffe nogle rester til striberne.

Striberne er rester, jeg havde liggende. Striberne her er ens på krop og ærmer. 

Jeg har lige vasket trøjen- i maskine. Jeg er helt nybegynder i vask af uld i maskine, men jeg viste Anna sweateren og hun mente godt, det kunne lade sig gøre og det ER altså meget nemmere end at vaske i hånden. 

Nemme nederdele evt. af rester

 

Først på sommeren aftalte Ronja og jeg, at jeg skulle hjælpe hende med at sy en nederdel. 

Vi var i en stofforretning, hvor Ronja selv valgte de stoffer, hun ville have. 

Hun forklarede, hvordan nederdelen skulle se ud og jeg udtænkte en nem måde at sy den på. 

Ronja lavede altså designet, hun målte op og syede. Jeg klippede stof ud og foldede og satte nåle i. 

Ronjas nederdel kan i se her:

Ronja er 8 år men tynd. 

Nederdelen består af 3 baner på 20 x 40 cm på forstykket og det samme på bagstykket, bare omvendt mht. banernes farver. 

Syet sammen bliver det 2 firkantede stykker stof på omtrent 60 x 40 cm hver. 

Lommerne er syet ind i sømmene mellem banerne dvs. de er også 20 cm brede. Højden kan man jo selv bestemme, men jeg tror, vores lommer blev klippet ud med 18 cm i højden.

Linningen er en bred blød elastik. Til Ronjas nederdel skulle vi bruge ca. 54 cm inkl.. sømmerum.

Vi lagde nederdelen op, så stofstykket er ca. 33 cm langt. 

Den er superfin til Ronja. Den er helt enkel at lave og giver mulighed for mange variationer. 

Det at den er syet i baner giver rig mulighed for at sy af rester. 

I denne weekend har jeg lånt Ronjas design og syet 2 nederdele efter samme princip.

Jeg har brugt de stoffer jeg havde dvs. rester, for jeg vil ikke så gerne klippe i et større stykke stof. 

Nummer-skilte af perler

 Da mine børn startede i skole, fik vi at vide, at de skulle have 3 separate og nummererede madpakker med hver dag.

Der gik ikke mange dage, før det begyndte at genere mig, at jeg hver eneste dag skulle skrive de samme numre på en postit eller anden lille lap papir, som så skulle smides ud, når den kom hjem igen, krøller, fugtig og smurt let ind i makrel i tomat. 

Så jeg lavede i stedet nummerskilte i hama mini. Hvis ungerne lader være med at bide i dem eller trampe alt for meget på dem, kan de holde uendeligt. Ronja har gået i skole i over 2 år nu, og de første holder endnu, selvom de er trætte efterhånden. Den ene er blevet gnasket lidt rigeligt på, så nu har jeg netop lavet en ny. 

Nu har jeg jo pludselig to skolebørn, så derfor havde jeg anledning til at lave et ekstra sæt - og da vi i vinters læste de første 3 Harry Potter-bøger, har jeg lavet et sæt Harry Potter-skilte. Der er den I kan se her med det gyldne lyn, så er der en emd fordelingshatten og til sidste en med Hedvig, som bærer et lille brev med et 3-tal.

Når perlepladen er strøget, klipper jeg et hul med en hultang og monterer derefter skiltet på madpakkepose eller madkasse med en køkkenelastik trukket igennem hullet. Super simpelt. Og sjovt at lave. 

Fladstrøgne rørperler: Armbånd i perlemagi

Jeg har mødt ideen med at stryge rørperler helt flade og jeg kunne ikke se det fede ved det. 

Men så viste Anna og børnene mig, hvordan perlepladerne kan blive nærmest gennemskinnelige, hvis man stryger dem helt flade. Det kunne jeg godt se det fine ved, men bortset fra det, forstod jeg ikke, hvad det kunne bruges til. 

For et par dage siden, så jeg en hobbyforretning på Nettet, som viste en ide: Læderarmbånd med fimopynt i form af et hjerte bundet på. 

Det lignede meget Louise Kraghs læderarmbånd med en stjerne. 

Der kom jeg til at tænke på de fladstrøgne rørperler og jeg gik i gang med at eksperimentere. Billedet for oven viser nogle af mine forsøg med det. 

Jeg lavede også et armbånd med flade rørperler på.  Mit første armbånd er det med den røde blomst. 

Begge disse armbånd er lavet af brugt gummislange. 

Jeg søgte på Internettet efter nogle erfaringer med, hvilken varme, man skal stryge ved og hvor flade, man skal stryge tingene. Da var det, at jeg opdagede, at der findes bøger om dette og at teknikken hedder 'perlemagi.' (Perlemagi af Pernille Fisker)

Dem bestilte jeg på biblioteket. Heldigvis var de hjemme og jeg fik dem allerede næste dag. 

Der kan man læse det med temperatur mm. Men det er virkelig meget enkelt. 

Nu har jeg også lavet nogle armbånd kun i rørperler. 

De første 2 består af én omgang og de samles med en plastik trykknap af den slags, som man klemmer i med en specialtang. (Prym Color Snaps). Jeg syntes, det passede fint med plastikknapper til et plastikarmbånd. Men jeg har svært ved at få Color Snaps til at fungere. 

Her er de to første armbånd kun af rørperler:

Til dem brugte jeg 2 firkantede plader på hver lidt over 14 cm og klippede et stykke af efter strygning.

Endelig lavede jeg et i blålige farver med 2 omgange og et i rødlige farver med 3 omgange.

Til det med 2 omgange brugte jeg 3 plader og klippede ca. 6 cm af. 

Til det røde med 3 omgange brugte jeg 4 plader og klippede også et stykke af. 

De lukkes med en trykknap af metal, som jeg også klemte på med en specialtang. 

De fungerer bedre. 

Du kan se armbåndene her:

Lærke Baggers 'The Bad Idea Top' FÆRDIG!!!

 

                       Mange timers arbejde, både trivielt, hyggeligt og interessant.

                       Mange spekulationer.

                       Halvanden kilometers garn. 

                       Nu mangler jeg bare at se den på. 

Lærke Bagger 'Bad Idea Top' 2

 

Da jeg i går aftes ret sent havde lavet det første dobbeltlæg, gik jeg i seng. Jeg var glad for, at det umiddelbart var lykkedes.

Allerede næste formiddag lavede jeg hele omgangen. Det var for meget en udfordring til, at jeg kunne lade det ligge længere.

Det tog omkring halvanden time med megen koncentration.

Jeg lavede også et par fejl undervejs, men nu har jeg lavet alle wienerlæggene og toppens omgang er reduceret til en tredjedel. Fra nu er det bare en raglan-model. 

Men pyyh, jeg er ret stolt af mig selv  

Lærke Baggers 'The Bad Idea Top' og kampen med den

 

Jeg har i ugevis kæmpet med den lyserøde top på højre side af billedet. 

Trøjen er fra Lærke Baggers første strikkebog. Du kan se den i bogen på side 229.

Både Anna og jeg synes, den er ret fed på en... sær måde, så jeg besluttede, at den kunne jeg da godt strikke, så kan Anna selv lave broderiet med maskesting. 

Lærke Baggers model er strikket på p. 6, det syntes jeg var en smule i overkanten til så omfangsrig en top, så jeg købte et noget tyndere garn til p. 3,5 og mente godt, at jeg kunne omregne opskriften. 

Jeg startede med  840 masker. Det blev grotest stort. Så gik jeg ned til 600 masker. Det var stadig urimeligt stort. Nu er jeg endt på 480 masker. 

Især til den første størrelse måtte jeg slå op flere gange, fordi jeg ikke havde beregnet en lang nok garnende. Så det første nøgle garn blev efterhånden lidt småslidt. 

Når man sidder med så mange masker, så skal man holde tungen lige i munden for at man ikke snor strikket, så de første omgange var jeg meget opmærksom og satte 2 gange hele omgangen over på flere pinde, så jeg kunne se, om det skulle være snoet. 

Men derfra så var det egentlig bare at strikke opad: Noget trivielt. 

Nu er jeg omsider nået næsten op til ærmegabet, der hvor man skal lave wienerlæg. 

Så nu er det lidt spændende. Jeg har spekuleret meget over omregningen af masketal til læggene. 

Men jeg har jo haft god tid til det, mens jeg sad og strikkede retstrik lige op på en meget stor omgang. 

Jeg tror, jeg har styr på det. Jeg håber det kommer til at passe i størrelsen, når læggene er lavet, for de reducerer masketallet en hel del.

Jeg var  også spændt på, om jeg kunne finde ud af at følge anvisningen på de strikkede læg. Det er nok heldigt, at jeg har syet læg nogle gange. Så jeg forstår grundprincippet. 

I hvert fald, så har jeg lige lavet det første venstrevendte læg og det første højrevendte læg efter bogens forklaring. 

Det er faktisk til at have med at gøre. Det er bare en omgang med noget besværligt pillearbejde. 

Så forudsat at mine beregninger holder, så er jeg glad. 

Når omgangen med wienerlæggene er klaret, så er det bare en raglantop i en almindelig størrelse. 

Jeg glæder mig til, at hele omgangen med læg er lavet, så jeg kan se det og vurdere målene. 

Hæklede lommer

 

I foråret 2021 lavede jeg denne pigekjole med hæklede detaljer herunder hæklede lommer.

Disse lommer kan næppe rumme ret meget, men lige siden har jeg overvejet, om jeg ikke kunne lave en kjole eller nederdel til mig selv med funktionsdygtige og flotte hæklede lommer.

Nu har jeg gjort det. Jeg er ret glad for resultatet. 

Først lavede jeg den sorte af noget stof, jeg havde liggende. Lommerne på den er- som man kan se- sorte. 

Jeg blev så glad for den, at jeg også lavede den røde i  babyfløjl. 

Mønsteret er super enkelt. Jeg fandt det på nettet. 

Her: https://www.mariadenmark.dk/2015/04/sy-selv-nem-nederdel/

Stoffet skal indeholde noget stræk og så laver man det efter sine egne mål. 

Der er elastik i linningen. 

Jeg tilføjede selv en gå-slids bagi. Den kan anes på billedet af den røde nederdel. 

Der blev et pænt stykke stof tilovers af det røde. 

Jeg tænker på at lave en lidt mere sommerlig nederdel af det med fløjl for oven og det blomstrede rynket på fra hoften og ned. 

Jeg tror ikke, den får hæklede lommer. Det er nok for tungt til bomuldsstoffet. Det må jeg lige tænke over, for jeg kan bedst lide, at der er lommer i mit tøj. 

Lapning med broderi

 

Louises strikkede kjole havde fået et par bittesmå huller, af den slags som man kan opleve i strikvarer. 

Hun spurgte om, jeg kunne reparere det med lidt broderi. 

Det kunne jeg godt. Det er faktisk en sjov opgave. 

Hullerne og reparationen sidder på venstre side af brystet. 

Det jeg har lavet på ærmet er bare til pynt, for at balancere broderiet på brystet. 

Kjolen er af finstrikket uld, men skal håndvaskes. Så garnet jeg har broderet med er bare uldent strikkegarn. Men fordi kjolen er finstrikket i tynd uld, så måtte jeg dele trådene i uldgarnet. 

Jeg har syet blomster med mille fleursting i 2 blågrønne farver uldgarn. 

Men inden jeg syede blomsterne så lavede jeg en syning med uldgarnet som stoppede hullet. 

Denne syning blev midten af en blomst.

Her er et nærbillede af det:

 

Strik med perler

 

Jeg har jævnligt været lidt fascineret af  strik med perler og har haft lyst til at prøve det af. 

Jeg kender også til 2 måder, man kan lave det på. - Altså bortset fra at SY perlerne på- men det er jo ikke det samme. 

Jeg har tænkt, at man skal trække alle de perler, man skal bruge til sit arbejde på garnet, før man begynder at strikke. Jeg har forestillet mig, at det måtte være meget besværligt at strikke og samtidig have en lang og tung række af perler på garnet. og nogen gange skal perlerne holdes væk og andre gange skal man trække nogen perler frem til strikkepinden, for at strikke dem ind i arbejdet. 

Nu har jeg prøvet det af. Jeg er begyndt med nogle små arbejder. 

Først strikkede jeg et par halvvanter i hulstrik. Det med hulstrik har jeg gjort før, så den del havde jeg rimeligt styr på. 

Jeg havde nogle små glasperler på 3,5 mm liggende, de havde et hul på 0,9-1,2 mm. Det er jo vigtigt, når de skal trækkes på garnet med en nål af en slags. Jeg fandt en tynd nål med et forholdsvist stort nåleøje, som jeg trak perlerne på med. 

Det er en blanding af sorte, jeansblå og påfuglefarvede. Jeg trak dem tilfældigt på. 

Det blev som på billedet herunder. Man kan godt ane nogle af perlerne, synes jeg. 

Det var faktisk ikke så svært, at arbejde med perler. Måske fordi det at strikke et par vanter er 2 små arbejder, hvor der trods alt ikke skal Så mange perler til hver vante. 

Så havde jeg ikke flere perler, men jeg bestilte nogen på Nettet. De er lidt mindre end dem til vanten i hulstrik. De er kun ca. 2,5 mm, men hullet er 1 mm og så købte jeg en perlenål, så det gik også fint. 

Garnet er en rest fra en sweater, jeg lavede sidste efterår, det er noget 100 % alpaka, som anbefales strikket på p. 3. Det var nok også den pind, jeg brugte.

Vanten på øverste billede er glatstrikket og så har jeg med faste mellemrum strikket en perle ind. 

Perlerne er en blanding af hvid, metallic grøn, meget mørk rød og lidt guld. Den røde er virkelig svær at se- også i virkeligheden. 

Hvis jeg husker rigtigt så gik der lidt under 50 perler til en vante. 

Nu har jeg også strikket et lille tørklæde i noget virkelig blødt og lækkert garn af merino og kashmir, som jeg havde liggende.

Farven er mere grøn end jeg har kunnet få frem på billederne. Perlerne er en blanding jeg købte af forskellige grønne, gulgrønne og blålige farver.  De er ikke ligefrem prangende i arbejdet, men det er pænt på en fin diskret måde. 

Jeg brugte omkring 250 perler til tørklædet. Jeg trak egentlig for lidt perler på i første omgang, så på et tidspunkt måtte jeg knække tråden og trække flere perler på. - Det kan jo også være løsningen på det med at sidde med en lang række tunge perler på garnet. 

Strikket cardigan med felter af mønsterstrik og afvigende restegarner

 

Jeg strikker sjældent cardiganer, fordi jeg ikke er god til vrangpinde. Det glider ikke så godt for mig og mine vrangpinde bliver som regel lidt løsere end mine retpinde (og jeg kender godt tricket med at strikke vrang på en lidt tyndere pind).

Men nu havde jeg noget blødt sort (ikke kradsende) garn af uld og alpaka og især havde jeg en ide, som jeg gerne ville prøve af. 

Ideen var, at strikke firkantede felter af mønsterstrik ind i trøjen. Jeg ville også strikke felter af andre kvaliteter af sort garn ind. 

Det sidste med felterne af andre garner, ville jeg kun kunne gøre, hvis jeg strikkede frem og tilbage på 2 pinde. 

Så jeg bed i det sure æble og strikkede en trøje med knapper i glatstrik på 2 pinde. 

Jeg har strikket felter af retriller, halvpatent, forskellige slags perlestrik og forskellige slags rib. 

Jeg har brugt 4 garnet udover grundgarnet. 

Jeg har (a la Lærke Bagger) ikke syet alle enderne ind. Der hænger stadig nogle på forsiden. Det er et valg, jeg har gjort. 

Der er mange knapper i trøjen.

Knapperne er af 2 slags: En helt banal plastikknap og nogle få håndlavede cernitknapper. 

Jeg tror, det kan ses på dette billede:

Jeg har erfaret at nogle garnet ikke har givet en tydelig effekt og at nogle af de mønsterstrikkede felter ikke er så markante. Der er helt klart forskel på, hvor godt det fungerer. Det kan jeg tage med til et andet projekt en anden gang.

Jeg er glad for min trøje. Jeg synes overordnet, den er vellykket.

Og det gik faktisk OK med at strikke glatstrik på 2 pinde. Men det tog lang tid.  

Jeg har fået nogle symærker til at sætte på mine kreationer af Anna. 

'The sweary sewist'. Jeg skulle måske sætte et af dem på trøjen :)

Strikket restetrøje til voksne inspireret af Lærke Bagger

 

Jeg er smadderærgerlig. På fredag (D. 10.11.) kommer Lærke Bagger til Yarnfreak i Århus. 

Der kan man se nogle af de originale modeller fra hendes nye bog 'Strik 2' OG man kan få signeret SIN EGEN bog. Det gad jeg virkelig godt.

Men jeg må vist nøjes med at vise denne sweater, som er lavet med inspiration netop fra bogen 'Strik 2'.

I den har Lærke Bagger lavet både en ret tætsiddende og luftig sweater og en tilsvarende kjole i alle mulige slags garn og i alle mulige meget kække farver, strikket på samme ret tykke pinde. Modellen hedder 'Inner child'. Det kan man godt forstå, når man ser den. 

Den har jeg valgt at lave i alle mulige sort-agtige farver og i en noget mere rummelig- nærmest baggy- udgave. 

Det er den, der er på billedet ovenfor. Jeg vil hævde, at den er pænere på, end den ser ud på billedet. 

Jeg tog alt hvad jeg havde af rester af sort garn. Der er både en smule sort med guldglitter. Der er en meget lille smule med pailletter. Der er noget tweed med nister i forskellige farver, der er pelsgarn. osv.

Der er også en del helt almindelig uld og alpakagarn, heraf noget som er børstet.

Jeg har strikket sweateren som en raglanmodel på en forholdsvist tyk rundpind. Den samme pind uanset garntykkelsen. Jeg har lavet en omgang med huller af og til i strikningen, ligesom på Lærke Baggers modeller.

Det var faktisk lidt svært at strikke nogle af de ret tynde garner på en tyk pind og det blev sjasket på en måde, så det var svært at holde styr på arbejdet. 

Ikke umuligt svært, bare så jeg skulle være ekstra opmærksom. 

Min sweater er blevet ikke bare baggy- men særdeles oversize. Men i øvrigt synes jeg, ideen er god og sjov og jeg tror nok jeg vil prøve at lave en til. 

Nedenunder er der et billede, hvor man måske bedre kan fornemme de forskellige garntykkelser og kvaliteter. 

Design-selv vanter

 

I vinters lavede jeg en del af disse pulsvarmere eller halvvanter i forventning om kolde arbejdspladser.

Bl.a. strikkede jeg et par til min kollega, Tina i sort med grønne striber på hånden. De blev flotte og Tina er glad for dem.

For nylig nævnte Tina så vanterne. Hun har 2 døtre, som begge er lidt misundelige på dem og rigtig gerne vil låne dem. Hun spurgte meget forsigtigt, om jeg måske kunne lave nogle til hendes piger. 

Det er en hyggelig opgave, så det kunne jeg godt. 

Jeg mente, at jeg skulle have en tegning af deres hånd med hensyn til størrelsen. 

Da jeg havde tænkt lidt, foreslog jeg, at pigerne samtidig kunne tegne, hvordan de gerne ville have deres vanter. 

Så fik jeg disse tegninger: 

                                     Maja ville gerne have to af disse vanter. 

                                          

                                    Lærke ville gerne have en af hver af disse.

Det gav mig umiddelbart lidt hovedbrud, at regne ud, hvordan jeg skulle løse opgaven med en figur midt på håndryggen på Majas vanter. Men så var der en kollega, der foreslog, at jeg hæklede dimsen på håndryggene. 

Og det gjorde jeg så.  Det er kommet til at se sådan ud:

(De er altså lige store, selvom det ikke ser sådan ud)

Mht. Lærkes vanter, så mente jeg, at jeg bare skulle hønsestrikke hjerterne på den blå vante og så brodere stjerner/blomster på den røde. Men så kom jeg til at tænke på, at de to vanter ville komme til at føles ret forskellige. Så jeg måtte tænke om. 

Jeg har ikke fået lært at sy maskesting. Det har aldrig rigtigt fungeret for mig. 

Men jeg har læst Lærke Baggers bog, hvor hun taler meget varmt for at sy på strik med maskesting.

Så jeg gav det endnu et forsøg på den blå vante. 

Hjerterne er hver et maskesting, så de er ret små. 

(Det er svært at se på billedet, men den blå vante ER blå og ikke turkis.)

Jeg kunne godt have tænkt mig , at hjerterne stod lidt skarpere, Men det er sådan her, det blev. 

Nu skal vanterne bare vaskes og tørres, så skal de afleveres til Tina, så hun kan tage dem med hjem til pigerne, formentlig i morgen. 

Det har været en supersjov opgave. Den krævede noget  kreativ tankevirksomhed af mig og jeg måtte bruge forskellige teknikker. Det har været fedt.

Sweater af restegarn- Lærke Bagger-inspireret trøje til børn.

 

Her er den!

Jeg viste en Lærke Bagger inspireret sweater til voksne for et par måneder siden. Jeg syntes ikke, den var helt i skabet. 

Mens jeg har haft ferie, fik jeg lyst til at prøve igen, denne gang i børnestørrelse.

Jeg kiggede på de garner, jeg havde liggende og syntes, jeg havde nogle gode farver og lidt forskellige kvaliteter i grå, grøn, blå og blågrønne farver. 

Denne gang ville jeg prøve at lave et glatstrikket trøje på rundpind og i raglan- facon i rigtig Lærke Bagger-stil. 

Jeg bandt ALLE tråd-ender på forsiden af arbejdet med knude. Det kom til at koste mig noget arbejde bagefter, da jeg skulle montere.... for der var så mange tråd-ender, at de overskyggede selve trøjen. Derfor måtte binde en hel del af dem op og trække dem om på bagsiden og hæfte dem der. Meget bøvlet. 

De resterende tråd-ender klippede jeg i nogenlunde ensartet længde på omkring 5 cm.

Jeg har også strikket et mindre antal 'ostehuller' (større strikkede huller på 5,6 eller 7 masker) her og der. Et af hullerne ses tydeligt forneden på forsiden af trøjen. 

Jeg strikkede kanter i glatstrik ved at strikke det nederste stykke på både kroppen og ærmerne på en tyndere pind. 

I halsen var jeg opmærksom på at lave en halskant i noget blødt kradsefrit garn, noget børstet alpaka og jeg strikkede en slags ribkant, for at den skal være fleksibel. 

Denne gang er jeg blevet ret tilfreds med trøjen. 

Hækletaske eller strikketaske

 

Eller bare projekttaske. 

Jeg har en kollege, der går på efterløn i den kommende uge. 

Vi skal have en afskedsceremoni og derfor også nogle forskellige 'indslag'. 

Kollegaen har på mange mange spørgsmål - også fra mig- om, hvad hun da skal bruge al den fritid til, bl.a. tøvende svaret, at måske skal hun lære at hækle. 

Derfor blev det besluttet, at jeg skulle lave en hækletaske. 

Jeg mente, som sædvanlig, at det kunne jeg nemt klare. 

Det viste sig at være et projekt med mange delprocesser og dermed også muligheder for fejl. Så dem lavede jeg flere af. 

Det er en taske med indsyede hjørner, så den får en flad bund. 

Indeni er der 3 lommer på den ene side. Og på den anden side er der en elastik til f.eks. at sætte hæklenåle fast i. 

Pynten på forsiden er humoristiske kommentarer til det at gå på efterløn. 

Det er en plakat, som en anden kollega har lavet, inspireret af dialekt-plakaterne. 

Plakaten fik jeg sendt som en fil, så jeg kunne printe den over på transferark og dernæst stryge nogle af kommentarerne på tasken.

Det har, til min overraskelse. taget mig mange timer at lave tasken. Men nu synes jeg, at den er blevet ok.