Varme fingre til stærke kvinder

For mig er vantesæsonen startet allerede for nogle uger siden. Og vantesæsonen er først for alvor kommet i gang, når jeg også har tabt en vante. Sådan et det hvert år: Vanter kommer og går.
Sidste år tabte jeg den samme vante to gang og genfandt den begge gange i vejkanten dagen efter, hver gang lidt mere våd og snavset end sidst. Men den overlevede vinteren og ligger netop nu trygt og godt i kassen til vanter og huer.

Det samme kan man desværre ikke sige om dette års forsvundne vante, som er faldet ud af min lomme på vej hjem på cykel for over en uge siden og ikke er blevet fundet (af mig) siden. Herre øv!

Så nu har jeg lavet mig et nyt par lilla vanter - der skal mindst tre par (lilla) vanter til at dække en sæson, når man tager højde for våde vanter, kolde dage hvor det er nødvendigt at have to par på over hinanden samt eventuelle yderligere tab.

Nå. Jeg strikker vanter i Lima fra Hjertegarn: Det fås i flotte farver, det er lækkert og varmt og det har den fede feature, at det filter i brug, så vanterne i løbet af vinteren bliver ekstra varme, tætte og vandafvisende!
Der findes sikkert andre garner, der kan det samme, men jeg har ikke gidet lede - nu jeg har jo fundet noget, der virker for mig hver gang!

Man skal lige huske på at strikke vanterne lidt for lange fra starten, for de krymper, når de filter. Jeg strikker dem også altid på pind 3½ eller 4, selvom der står 5 på banderolen. Når det er vanter, må de gerne være ekstra tætte af hensyn til wind chill-faktor (især for cyklister på vej ned ad bakke i modvind!) og vanter behøver til gengæld ikke være så bløde, som hvis det var fx et halstørklæde - det er bare fælt med stive halstørklæder, uf!

Vanter fra Den Gamle By

Mønsteret på mine vanter er lidt øh skørt. Jeg ved heller ikke, om jeg helt alvorligt kan tage dem på på arbejde... Hmm. Jo, jeg kan så! Men kommer nok til at fnise lidt indvendigt. De er selvfølgelig inspireret af  min evige inspirationskilde: 70'er-festival i Den Gamle By :-) Jeg så nogle fede vanter i hønsestrikudstillingen - dem på billedet.
Mine vanter er nogle enklere - fingervanter, uhadada, det er mere end jeg kan klare! Jeg holder mig bare til at strikke vanter, sådan som jeg har gjort i årevis (egen opskrift, ja da!) Men jeg synes, det feministiske motiv på de hønsestrikkede vanter var så fedt og morsomt, at jeg blev nødt til at gå hjem og sætte mig med min ternede blok for at lave et (noget enklere) mønster til mig selv i samme familie.

Vanteopskrift

Det er en grundopskrift - mønsteret må man selv stå for at tilføje

• Slå 40 masker op på strømpepinde str 3½

• Strik rib 2 r, 2 v til vanten måler 7-10 cm.

• Fortsæt med glatstrik i ca. 5 cm.

Tommelfinger-hul:

• Strik 8 m på første pind og overfør dem til en sikkerhedsnål (Ved den anden vante tager du de sidste 8 masker på fjerde pind for at få højre-venstre-vanter). Fortsæt runden rundt. 
• Når du igen kommer til stedet med de 8 masker, vender du og strikker hele runden den anden vej tilbage med vrang-masker. Når du igen kommer til stedet med de 8 masker, vender du igen og strikker en runde ret.
• Når du denne gang kommer til stedet med de 8 masker, slår du 8 nye masker op (du drejer bare lige snoren en gang og vipper den over pinden: én maske) og fortsætter videre rundt med ret-masker. 

Du har nu lavet tommelfingerhullet og strikker resten af hånden.

• Fortsæt med glatstrik indtil vanten næsten dækker din ringfinger, når du prøver den på. 

Tag ind:

• Pind 1: Strik 1 maske, flyt 2. maske løst over, strik 3. maske, løft 2. maske over 3. maske og slip den. Strik resten.
• Pind 2: Strik 7 masker, flyt 8. maske over, strik 9. maske., løft 8. maske over 9. maske og slip den. Strik den sidste m.
• Pind 3: Som pind 1.
• Pind 4: Som pind 2.

• Gentag indtil der kun er 2 masker tilbage på hver pind. Afslut ved at klippe garnet over ca. 20 cm. fra dit strikketøj og træk snoren gennem alle masker.

Herefter strikkes tommelfingeren:

• Flyt de 8 masker på sikkerhedsnålen over på en pind.
• Med 2 andre pinde samles i alt 10 masker op rundt langs kanten af hullet. Fordel maskerne lige på pindene.
• Strik indtil din tommelfinger næsten-næsten er dækket, når du prøver vanten på. Herefter lukkes af, ved at strikke de sidste 2 m på hver pind sammen. 
• Luk af ved at trække snoren igennem, når der er 2-3 m tilbage på hver pind.

Sy ender ind og nyd dine vanter!

Endnu en flot grydelap

Min grydelap

Endnu en gang har jeg fået min inspiration fra Den Gamle Bys 70'er-afdeling: Inde i kollektivets lejlighed er der et vidunderligt sengetæppe, som jeg har fotograferet med stort besvær (og med ret dårligt resultat) og for så at gå hjem og efterligne mønsteret med stor fornøjelse (og med ret godt resultat). Jeg laver det dog ikke til et sengetæppe.
Jeg har stadig zig-zag-tæppet i gang, som ikke er blevet én centimeter længere siden, hmm, juni måske.
Så ikke flere tæppe-projekter til mig lige nu!

Min inspirationskilde

Til gengæld får man aldrig for mange grydelapper. Eller noget. Men jeg er nu egentlig meget glad for min store bunke af grydelapper, som jeg ikke bruger. De skal nok vise sig nyttige en dag!
Dagens grydelap skal dog ikke ligge ubrugt hen, den får lov at komme i brug i mit eget køkken. Først tænkte jeg på at lave en makker til den og blev lidt træt ved tanken. Det er SÅ kedeligt at lave nummer to i et sæt, hvor de to skal være ens!

Det fine, umage par

Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo har elefant-grydelappen liggende og at den også er ensom. Og det er jo samme farvespektrum...

Hvad skal væk?

Der er 70'er-festival i Den Gamle By i sidste, denne og næste weekend. Jeg skal der ned i morgen med et par veninder, og jeg glæder mig! Der er koncert med Skousen og Ingemann. Og alt muligt. Og jeg skal være udklædt!

Og imens jeg går her og glæder mig gul og blå (måske snarere brun og orange?), vil jeg varme lidt op til stemningen ved at vise en totalt sej perleplade, jeg har lavet og som hænger og pynter på mit køleskab sammen med flotte postkort, vi har fået tilsendt i tidens løb. Er den ikke fed, perlepladen?! Den originale er indsat til sammenligning :-) Man kan nok lave den endnu mere præcis med mini-Hama-perler. Hmm.

Hvad skal væk? Barsebäck!

Hvad skal ind? 70'er-sind!

Hæklet pude

Hurra! Jeg er skide god, hæhæ! Endnu et ufærdigt projekt er kommet ud af skamme-posen og er blevet gjort færdig (i weekenden) og er blevet fint. Det hjalp at høre Røde Mor, så kom der ligsom skub i puden! Det var noget, den forstod!
Men NU må jeg altså også godt gå i gang med et af de nye projekter, jeg har lyst til... så kan de andre ufærdige skamme sig videre.

Er meget begejstret for min pude. Selvom min kæreste synes, den er liiige brun nok til ham. Come on! Så skal han sørme få brun at se :-)
Se lige, hvor flot den er! (Det er den i midten, de andre er bare blærepuder, som ligger der for at få billederne til at se pæne ud - har også kun redt sengen til det særlige fotoøjeblik, selvf). Puden til venstre har min lillesøster faktisk syet til mig til jul for et par år siden, så den er også hjemmelavet! Den anden har jeg købt på nettet for dyre (synes jeg) penge.
Men tilbage til min hjemmelavede pude: Den er jo forskellig på de to sider, bemærk venligst dét. Og den er helt blød og dejlig!

Så skal der sandelig købes ind!

 

Original 70'er-pose

I sidste uge var jeg i Den Gamle By for at se deres 70'er-afdeling. Den var super fed og der var masser af ting at lade sig inspirere af. Så jeg drønede straks hjem og begyndte at sy, men får det først lagt på bloggen nu... 

Billedet af posen fra Den Gamle By er taget med mit herre dårlige mobilkamera, derfor er både kvalitet og farvegengivelse uheldige. I virkeligheden er posen lilla. Ikke brun-grumse-mærkelig.

Den ene pose er en ret tæt efterligning af posen fra Den Gamle Bys Kollektiv-lejlighed, selvom farverne er lidt anderledes. De andre to er mine egne designs, men er jo inspireret af stilen. Jeg er vild med at kunne se noget flot og lade sig inspirere af et udtryk eller en idé men uden at kopiere fuldstændig.

Og når jeg nu er i gang med at vise mine flotte poser fra sidste uge frem, vil jeg lige vise et par af mine gamle pose-kreationer frem også. Jeg er vild med at sy poser. Det er sjovt, fordi det er et hurtigt, overskueligt projekt, hvor man rigtigt kan få lov at gå amok med farver og applikationer og stoftryk og lige hvad man vil. Og man kan altid lige bruge en ekstra indkøbs- /garn- /hvorskaljeggøreafdether- / regntøjs-pose.

Og apropos stoftryk, så har jeg opdaget, at det er meget smartere at bruge mosgummi end at bruge kartofler. Med mosgummi kan man lave betydeligt større og mere nuancerede motiver. Og man kan gemme de former, man klipper ud. Det kan være ret smart. Hvis man prøver at gemme en kartoffel-form, bliver den rynket og mærkelig efter en halv time. Og jeg siger ikke, hvad der sker, hvis man prøver at gemme den rigtigt længe... Ad!