fredag den 25. oktober 2013

Bliv set i vintermørket

Voila! Refleksvest i stangmasker
Jeg har hæklet en refleksvest. Det var en idé, jeg fik på den dér workshop i tunesisk hækling. Vi snakkede om, hvad man egentlig brugte refleksgarn til - ingen af os havde lyst til at strikke det ind i en hue eller en sweater. Så var der en, der foreslog i spøg, at man kunne lave en refleksvest. Alle grinede. Men jeg tænkte: Sygt fed idé.

Alle, jeg siden har fortalt om min idé, synes, det er åndssvagt. Refleksveste er grimme og kiksede og hvorfor i alverden vil jeg hækle én - hvad er det fede ved det?

Det er skide svært at forklare. Det er bare... Det er ligsom de dér hvide engangskrus, der flækker, hvis man maser dem på midten. Man kan få en hel masse kopier af dem, lavet i tykt plast, i keramik eller porcelæn. Selvom kruset ikke er særligt pænt. Men fordi det er sjovt at lave noget engangs- i et ikke-engangs-materiale.

Og jeg synes, det her er lidt det samme.
Taget med blitz for at vise refleks-effekt
En refleksvest er grim og kikset og pinlig. De er lavet i dårligt stof og tit er der trygt reklamer på dem. ALT ved dem signalerer praktisk og grimt og pinligt.
Men hjemmestrik/-hækling signalerer noget med umage og hjemlighed. Ikke nødvendigvis ikke pænt, men hmm måske i højere grad noget, man har gider gøre sig umage med, noget der er bevidst valgt. I modsætning til almindelige refleksveste.
Jeg synes simpelthen, det er sjovt. Det sender et overraskende signal, synes jeg.
Så nu har jeg lavet min refleksvest på trods af alle mine venners rynkede næserygge.
Den er blevet lidt lille - refleksveste skal jo helst være kæmpe store, så man kan have meget tykke, fornuftige og grimme jakker under. Det går ikke med den her. Jeg må nøjes med at have den på over min almindelige vinterjakke :-) Hvis jeg da overhovedet kommer til at bruge den.

Uanset hvad, så er jeg tilfreds med mit færdige projekt. MEN jeg tog totalt fejl af, hvor meget garn, der skulle til. Så nu sidder jeg med 3½ nøgler rædselsfuldt garn: Ud over at være arrigt neongult er det også 100% akryl (kunne kun finde neongul i akryl eller dyrt, lækkert merino, som jeg ikke gad betale for til et fjolle-projekt, jeg ikke vidste, om jeg nogen sinde ville komme til at bruge). Og dertil det meste af et 100-grams nøgle i musegrå. Hvad i alverden skal jeg stille op med så store mængder grimt og fælt garn?

1 kommentar:

  1. DEN ER HELT FANTASTISK, ANNA! Jeg købte noget neongult garn sidste år, som jeg ville bruge til et nyt halstørklæde - altså bare i enderne. Det blev ret grimt og jeg endte med at trævle det hele op. SÅ jeg har vist også en nøgle et sted, hvis du skal bruge 4 1/4 nøgle til et andet projekt ;)

    SvarSlet