mandag den 6. januar 2014

Hvide og brune


Endnu en gang er jeg inspireret af gamle børnebøger som Strudsen Rasmus. Elsker de parodiske tegninger - især for jeg tror, de var mere eller mindre alvorligt ment, da de blev lavet! Det er helt tosset!
Så jeg har i frihæklede grydelapper lavet mine egne ansigtsparodier: Den tåbelige hvide og den vilde sorte, som faktisk bare er brun. Var også ved at lave en næsten-helt-sort med knogle i næsen og det hele, men den kom til at se mærkelig ud. Man kunne ikke rigtigt se, at det var en knogle i næsen. Så den måtte i første omgang opgives. Men det var en ret fed ide - dog ikke min alene, det var en flok venner, der sad og snakkede, hvorved idéen med knoglen opstod - så måske prøver jeg igen en dag.
Det første hvide ansigt blev også helt åndssvagt. Det var lyserødt, fordi jeg tænkte, at hvide mennesker jo ikke er hvide men Nordeuropa-hudfarvede. Men for det første kom det bare til at ligne en gris (overvejer at tilføje ører og beslutte, at det er en gris) og for det andet skal den hvide mand selvfølgelig være hvid, ligsom de gule børn i Fredrik med Bilen er rigtigt solgul, selvom en kineser ikke ser det fjerneste gul ud! Hvis man fjoller med hudfarver, skal man fjolle med alle farverne.



1 kommentar: