Babysweater

Fordi jeg ikke var helt tilfreds med min raglan-indtagning på den forrige sweater, gik jeg i gang med at lave endnu en babysweater, som skulle være helt perfekt. Først kom jeg til at gå i gang med en lyseblå i stedet for den brun-grå (kaldet "kaffebrun" på hjemmesiden, hvor jeg købte den). Jeg tænkte, at lyseblåt, mintgrønt og hindbærfarvet ville blive kækt sammen. Det gjorde det også - på en vammel, overmunter, pastel-gys måde. Føj da! Jeg synes derimod, det er blevet fint med den brun-grå omend i den noble ende - min stil og farveforkærlighed taget i betragtning.
Men da jeg så endelig nåede til at skulle lave bærestykket, ville jeg egentlig hellere lave en rund indtagning. Jeg synes, de er så fine og elegante. Og jeg kan lide, at striberne får en rund, behagelig form i stedet for det mere kantede udseende, der ville komme af en raglan-indtagning.

Jeg har aldrig før lavet en rund indtagning. Og jeg havde ikke lige en opskrift. Jeg prøvede at sammenligne med nogle opskrifter, jeg havde liggende på voksensweatre og fandt også en opskrift på en babysweater på nettet, men det krævede mere koncentration, end jeg havde den dag, at sætte mig ind i systemet.
For mig at se består hele kunsten alene i at tage ind i den rigtige fart - så bærestykket ikke bliver enten alt for kort, så den snærer under armene (ØV!) eller alt for langt, så der hænger en masse bærestykkestrik og dalrer nede over overarmene (også øv!). Så for at undgå det, gik jeg efter samme antal indtagninger som i raglan-modellen, men i stedet for at tage 8 m ind ved ærmerne på hver 2. pind, tog jeg 24 m ind jævnt fordelt på hver 6. pind. Det giver det samme gennemsnitlige antal pr. pind.
Og så tog jeg mig sammen og lavede det hele i glatstrik, selvom det indbefattede en hel del lange, kedelige vrangpinde.