Løsning på et problem

Da vi var på Færøerne i sommers, forelskede jeg mig i en vidunderlig sweater. Grøn og herlig - og i en børnestørrelse. Den passede mig egentlig fint, bortset fra at den var alt, alt, alt for kort på ærmerne.
Så jeg købte den ikke, efterlod den i butikken og tog videre på vores ferie rundt på øerne. Men jeg længtes efter den dejlige trøje.
Så da vi kom tilbage til Torshavn, gik jeg direkte tilbage til butikken, prøvede alle sweatre i min størrelse og endte med at købe den fantastisk grønne sweater med alt, alt, alt for korte ærmer.
Jeg tænkte, at jeg måske kunne gøre ærmerne længere ved at gennembløde dem og trække lidt i dem, det kan man tit med uldtrøjer. Men det hjalp ikke - det var simpelthen ikke nok materiale.
Så nu har jeg fundet en løsning. Jeg har forlænget ærmerne!

Det er blevet ... kækt. Men på en fed måde, synes jeg.
Tanken var at finde et grønt garn, der passede i farven. Jeg troede, jeg havde fundet det rigtige mærke på nettet og bestilte alle deres grønne farver, men da det kom med posten, var det tre nydelige grønne, som desværre ikke havde den rigtigt farve. Og jeg synes, det er topkikset at bruge næsten-samme farve, så i stedet gik jeg efter et skørt, festligt alternativ. Orange!
Med stort besvær trævlede jeg ribben på ærmerne op og genbrugte det optrævlede garn til at strikket ind i det orange med en kopi af det kantede mønster, som er en del af det originale mønster på resten af trøjen. Jeg ved ikke helt, om jeg synes, det er lykkedes, men tanken var, at det ville få det orange til at virke mere integreret og "med vilje".