På indkøb med Arabien

Da jeg var omkring 5-6 år, havde jeg en anorak, som min mor havde syet. Det første år, jeg havde den, kunne jeg ikke lide den og nægtede at bruge den. Året efter var jeg vild med den og nægtede at gå med andet. Tredje år var det til min store utilfredshed slut med den. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var jeg vokset fra den, måske var den bare slidt op.
Siden har den anorak står for mig som den mest fantastiske jakke, og jeg ønsker mig fortsat en magen til - bare større!
Den var, som jeg husker det, lavet i mørkeblåt fløjl. Den var ret lang i modellen, gik mig et stykke ned over lårene. Men det særlige var, at der både foran og bagpå var syet arabiske huse på i tusind og en nats eventyr-stil. Tårne med løgformede tage i flotte farver og mønstre. Det var fantastisk! Og jeg aner ikke hvor meget af den anorak, jeg drømmer mig til. Måske var den i virkeligheden kedelig, kun piftet op af min egen barnefantasi. Så vidt jeg ved, findes der ikke billeder af den.



Jeg har selv syet et par anorakker og hver gang overvejet prøve at genskabe den. Men jeg er ret sikker på, at det umuligt kan blive lige så fantastisk, og jeg har derfor opgivet det hver gang.
Men så sad jeg for nyligt og bladrede igennem Hodja Fra Pjort og fik igen lyst til at lave bare noget i det flotte tusind og en nats eventyr-tema. Ole Lund Kirkegårds tegninger havde desuden sjove mennesker, det havde min anorak ikke.
Så jeg har kastet mig ud i en indkøbspose. Dem får jeg aldrig for mange af - uanset hvor mange jeg syer, er der altid mere end en enkelt eller højst to tomme indkøbsposer ledige og mulige at finde, når der skal handles ind. De kan jo bruges til alt muligt!
Jeg er meget tilfreds med min pose. Den vækker lidt af de samme stemninger hos mig som min gamle anorak. Bortset fra at posen er i øsken-dags-tema, imens anorakken snarere var i ørken-nat-tema. Men det er sandsynligvis netop i forskellen fra min elskede anorak at successen ligger.