Normalt fremviser jeg kun ting, jeg har lavet uden opskrift. Altså ting hvor jeg selv har bidraget med andet end selve det praktiske håndarbejde. Men denne gang kan jeg ikke modstå fristelsen...
Jeg fik et par rigtigt fine dækkeservietter af min svigermor. Stribede på den ene side og med Marimekko-inspirerede blomster på bagsiden. Desværre er jeg absolut ikke dækkeserviet-typen. Så jeg sprættede forsigtigt for- og bagsiden af dækkeservietterne fra hinanden. Dækkerservietterne var tykke og stive og jeg tænkte derfor, at det ville være godt at sy en pose til strikketøj ud af stoffet. Almindeligt lærred giver nemlig af og til efter for strikkepindene, som borer sig igennem og dermed er i risiko for at falde ud. Men da jeg fik skilt servietterne ad, opdagede jeg, at det var en eller anden type vlisofix, der samlede stoffet. Faktisk var stoffet ganske vist kraftigere end almindeligt lærred, men ikke tættere. Så jeg pillede vliseflixet af og besluttede i stedet at sy et par børnebukser til min venindes datter. Men sådan noget med pasform og størrelser på bukser tør jeg ikke kaste mig ud i uden noget at se efter, så det er derfor, dette indlæg er et snyde-indlæg: Bortset fra lommen har jeg slavisk fulgt et mønster fra Onion.
Som det kan ses, var der ikke nok af det blomstrede stof til at sy et helt par bukser i den pågældende størrelse, så jeg har forlænget stoffet med det stribede fra den anden side fra dækkeservietterne. Jeg synes selv, resultatet er blevet ret fint!
Grunden til at jeg bryder mit eget dogme og fremviser et mønstersyet projekt er, at jeg synes, det var sådan lidt cool at sy bukser ud af dækkeservietter. Det er selvfølgelig ikke et nyt påfund at sy ting ud af andre ting, men jeg kan så godt lide princippet i at ting kan laves om, gentænkes og genbruges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar