Selvom det går langsomt at få lavet noget håndarbejde, efter at vi har fået vores lille pige, har jeg alle intentioner om fortsat at strikke, hækle, sy og alt det andet, jeg kan finde på. For det første fordi det gør mig glad! Og for det andet, fordi det er så edderskønt endelig at kunne se nogle af mine utallige børnetrøjer og andre babyting i brug. Vores datter er et af de meste be-strikkede børn, jeg kender. Hun er så heldig at være omgivet af venner og familie, som alle strikker, hækler og kreerer. Og det er simpelthen så fint med alle de flotte, hjemmelavede ting! Det er også dejligt med noget personligt til hendes garderobe, som primært består af lånt og arvet tøj :-)
I december gik jeg i gang med en opklips-cardigan. I ved, sådan en trøje hvor man strikker hele trøjen færdig og så bagefter klipper den op i midten. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg synes, det er lidt usportsligt at skulle klippe i strikket! Og desuden har jeg ikke turdet :-)
Men jeg ville gerne lave en trøje med flot, mønstret bærestykke. Og så dur det altså ikke med vrang-pinde (med mindre man kan det dér med at skifte hånd og strikke baglæns - jeg har prøvet og dét havde jeg ikke tålmodighed til at lære!), så derfor måtte jeg vælge opklipsmetoden. Desuden var det også ved at være på tide at prøve dén teknik af, det er jo sådan ret almindeligt, så jeg følte, det var et mangel i mit repertoire.
Det tog mig mange forsøg og skitser og stirren på trøjer på google at gennemskue noget for andre måske umiddelbart logisk - nemlig hvordan man laver et flot mønster med indtagning i bærestykket. I hvert fald den her type. Det er så enkelt, at hver lille mønsterdel simpelthen er en m mindre for hver indtagning. Selvfølgelig!
Det betyder meget hurtigere indtagning end normalt. Når jeg strikker raglan tager jeg 8 m ind hver 2. omgang - svarende til 4 m pr omgang. Her tog jeg mange flere m ind pr omgang! Så jeg tegnede mit bærestykke med mønster og indtagninger på et papir og regnede ud, hvor mange omgange med indtagninger, det ville svare til, hvis jeg gik efter 4 m ind pr. omgang. Og så lavede jeg det rigtige antal omgange på bærestykket UDEN indtagninger først, således at bærestykket i alt har samme længde som på en raglan, men i stedet går brat ind til sidst (på mønsterdelen).
Da jeg lige havde vendt og drejet det i hovedet, gav det rigtig god mening for mig, og jeg synes, det er blevet vellykket.
Se opskriften på den færdige trøje her.
Jeg strikkede trøjen færdig to dage før fødslen. Og blev så bange for at gå i stå dér. Det var ganske vist en fin trøje, som kunne bruges, som den var, hvis jeg lige syede ender ind og syede sammen under ærmerne. Men det var jo ikke dét, jeg havde tænkt mig med den...
Så jeg arbejder videre imod at lave den til en klip-op-cardigan, men må tage det lidt af gangen...
I december gik jeg i gang med en opklips-cardigan. I ved, sådan en trøje hvor man strikker hele trøjen færdig og så bagefter klipper den op i midten. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg synes, det er lidt usportsligt at skulle klippe i strikket! Og desuden har jeg ikke turdet :-)
Men jeg ville gerne lave en trøje med flot, mønstret bærestykke. Og så dur det altså ikke med vrang-pinde (med mindre man kan det dér med at skifte hånd og strikke baglæns - jeg har prøvet og dét havde jeg ikke tålmodighed til at lære!), så derfor måtte jeg vælge opklipsmetoden. Desuden var det også ved at være på tide at prøve dén teknik af, det er jo sådan ret almindeligt, så jeg følte, det var et mangel i mit repertoire.
Det tog mig mange forsøg og skitser og stirren på trøjer på google at gennemskue noget for andre måske umiddelbart logisk - nemlig hvordan man laver et flot mønster med indtagning i bærestykket. I hvert fald den her type. Det er så enkelt, at hver lille mønsterdel simpelthen er en m mindre for hver indtagning. Selvfølgelig!
Det betyder meget hurtigere indtagning end normalt. Når jeg strikker raglan tager jeg 8 m ind hver 2. omgang - svarende til 4 m pr omgang. Her tog jeg mange flere m ind pr omgang! Så jeg tegnede mit bærestykke med mønster og indtagninger på et papir og regnede ud, hvor mange omgange med indtagninger, det ville svare til, hvis jeg gik efter 4 m ind pr. omgang. Og så lavede jeg det rigtige antal omgange på bærestykket UDEN indtagninger først, således at bærestykket i alt har samme længde som på en raglan, men i stedet går brat ind til sidst (på mønsterdelen).
Da jeg lige havde vendt og drejet det i hovedet, gav det rigtig god mening for mig, og jeg synes, det er blevet vellykket.
Se opskriften på den færdige trøje her.
Jeg strikkede trøjen færdig to dage før fødslen. Og blev så bange for at gå i stå dér. Det var ganske vist en fin trøje, som kunne bruges, som den var, hvis jeg lige syede ender ind og syede sammen under ærmerne. Men det var jo ikke dét, jeg havde tænkt mig med den...
Så jeg arbejder videre imod at lave den til en klip-op-cardigan, men må tage det lidt af gangen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar