Så kom jeg til den nervepirrende del af projekter, hvor jeg skal klippe i en fin og stort set færdig sweater...
Jeg måtte lige tage mig sammen og konferere med min mor over sms/mms, før jeg turde gå i gang.
Se opskriften på den færdige trøje her.
Først riede jeg markeringstårde i (min mors meget gode råd) for at tydeliggøre, hvor jeg skulle sy. Det var for at sikre, at jeg fik lavet en flot, lige syning, som fulgte samme maskerække hele vejen op i stedet for noget frihånds-slinger, sådan som jeg ellers har lidt tendens til.
Så syede jeg en mellem-smal og forholdsvis tæt zigzag langs mine markeringstråde. Det var vigtigt at hjælpe stoffet godt igennem. Strik er ret elastisk, så ligsom på strækstof gjaldt det om ikke at komme til at trække det i syningen, så det gav en lang krøllekant. Og så var det vigtigt ikke at få syet bagsiden fast :-)
Og så var det bare om at tage en dyb indånding - først lige kikke efter, at jeg stolede på at syningen havde fanget alle masker. Jeg syede to gange oven på hinanden for at føle mig sikker.
Og så var det frem med saksen!
Husk igen ikke at klippe i ryggen. Ja, det siger selvfølgelig sig selv, men jeg var simpelthen så bange for at gøre noget forkert, så hele mit store strikkeprojekt ville være lige til skraldespanden...
Og Hurra! Et styk cardigan med meget grimme kanter. Men det sidste touch er på vej...
Jeg måtte lige tage mig sammen og konferere med min mor over sms/mms, før jeg turde gå i gang.
Se opskriften på den færdige trøje her.
Først riede jeg markeringstårde i (min mors meget gode råd) for at tydeliggøre, hvor jeg skulle sy. Det var for at sikre, at jeg fik lavet en flot, lige syning, som fulgte samme maskerække hele vejen op i stedet for noget frihånds-slinger, sådan som jeg ellers har lidt tendens til.
Så syede jeg en mellem-smal og forholdsvis tæt zigzag langs mine markeringstråde. Det var vigtigt at hjælpe stoffet godt igennem. Strik er ret elastisk, så ligsom på strækstof gjaldt det om ikke at komme til at trække det i syningen, så det gav en lang krøllekant. Og så var det vigtigt ikke at få syet bagsiden fast :-)
Og så var det bare om at tage en dyb indånding - først lige kikke efter, at jeg stolede på at syningen havde fanget alle masker. Jeg syede to gange oven på hinanden for at føle mig sikker.
Og så var det frem med saksen!
Husk igen ikke at klippe i ryggen. Ja, det siger selvfølgelig sig selv, men jeg var simpelthen så bange for at gøre noget forkert, så hele mit store strikkeprojekt ville være lige til skraldespanden...
Og Hurra! Et styk cardigan med meget grimme kanter. Men det sidste touch er på vej...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar