onsdag den 4. september 2019

Jordbærtrøje, str 2 år

Jeg gik i gang med den her trøje i februar - der var en, der skrev til mig her på bloggen og bad om en opskrift på en jordbærtrøje i str 2 år. Det havde jeg ikke, men jeg var med på idéen og gik i gang. Men så skete livet: Børn, sygdom, flytning, arbejde, have....

Så jeg er faktisk ret stolt af, at det er lykkedes mig at blive færdig, inden Halfdan er vokset ud af den! Hende der bad om opskriften, skal muligvis ikke bruge den mere. Det ved jeg ikke, men der kom en hel del forsinkelse på. Men her kommer den altså. Synes at trøjen er blevet ret fin.



Opskrift

Størrelse: 2 år (92)
Garn: Filcolana Pernilla
Garnforbrug: 2-3 nøgler rød, 1-2 nøgler grøn. Trøjen vejer 150 g.
Pinde: Rundpinde og strømpepinde 3 og 3½
Strikkefasthed: 24 masker x 31 rækker = 10 x 10 cm

Krop
  • Slå 154 m løst op
  • Strik 4,5 cm rib (1 r, 1 vr) på pind 3
  • Skift til glatstrik, pind 3½ og tag samtidig 1 m ud (155)
  • På næste omg laves første række lus/jordbærkerner - se diagram nedenfor
  • Forsæt lige op med grønne lus som vist på diagram indtil arb måler 21-22 cm. 
  • Luk af for 8 m under hvert ærme og tag samtidig 1 maske ind
Ærmer:
  • Slå 40 m løst op
  • Strik 4,5 cm rib (1 r, 1 vr) på pind 3
  • Skift til glatstrik, pind 3½
  • På næste omg laves første række lus/jordbærkerner - se diagram nedenfor. Efterhånden som der tages ud, går maskeantallet ikke op med 5 - sørg så for at skævhederne vil være under armen, så længe lusene stadig sidder rigtigt ifht dem på de tidligere omgange. OBS! Det er en god idé at sno garnet om hinanden en gang imellem hver lus på ærmerne, for at små, fedtede fingre ikke kommer ind i snorene på indersiden af ærmet. 
  • Tag 2 m ud på hver 6. pind, indtil du har 54 m
  • Forsæt lige op med grønne lus som vist på diagram indtil arb måler 24-25 cm. 
  • Luk af for 8 m under hver ærme. 
  • Lad ærmer hvile og strik endnu et ærme på samme måde

Bærestykke 
  • Saml kroppen og ærmerne med maskemarkører (M) hvert sted hvor krop og ærmer sættes sammen. (231 m) 
  • På første omgang tages 1 m ud, så der er lgie mange m i for- og bagstykket (232 m) 
  • Strik i alt 2-3 om lige, herefter startes raglangindtagning: strik 2. og 3. m omkring hver M sammen på hver anden omgang indtil du har 160 m. Jeg sørgede for at forskyde det sådan, at jeg aldrig skal lave indtagninger og lus på samme pind, det er lettere at overskue. 
  • Nu begyndes bladene - der skal ikke længere laves raglanindtagning. Fjern alle M bortset fra den som markerer ny omg. Maskemarkørerne skal i stedet fordele med 20 m imellem. OBS! Fortsæt med at lave lus på hver 4. omg, der skal fuske lidt for at få placeret lusene rigtigt nu. Prøv dig frem. 
  • Skift til strømpepinde, når der ikke kan nå rundt på rundpind mere. Til sidst er der grønt på hele runden, så kan det røde garn klippes over. 
  • Tag ind indtil 88 m. Herefter skal der laves rib 2 r, 2 vr. Strik til du har ca 3 cm.
  • Herefter lukkes af i elastisk aflukning. 



2 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg faldt for din opskrift og synes trøjen er rigtig sød, er nu kommet til bladene, men kan slet ikke finde hvordan de skal laves og hvor ofte der skal tages ind i din opskrift ? Kan du hjælpe mig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se, at der mangler en beskrivelse af blade/indtagning i opskriften. Det er jeg virkelig ked af - men jeg kan intet huske af, hvad jeg gjorde: Det er 4 år siden!

      Slet