søndag den 16. december 2018

Babynissehue med øreklapper

Efter at have strikket nissehue til Ronja, trængte jeg også til at strikke en til Halfdan. Jeg har lavet hans med øreklapper delvist for at den kan sidde bedre fast på ham, og delvist fordi det ser fedt ud :-)


Opskrift

Størrelse: 6-12 mdr
Garn: Filcolana Pernilla, farvekode 804 og 317
Garnforbrug: 30 g - så hvis du vil have en ensfarvet hue, er ét garnnøgle nok.
Pinde: 3 og 3,5 strømpepinde
Strikkefasthed: 25-26 m på pind 3,5 = 10 cm
  • Slå 45 m løst op
  • Luk de 40 m af
  • Strik 3 gange (frem og tilbage) over de resterende 5 m på pind 3
  • Næste pind strikkes således: 2 m, tag 1 ud (strik løkken dr r), 1 m, tag 1 ud, strik de sidste 2 (dette er en r-pind)
  • Næste pind: 2 r, 3 vr, 2 r (vr-pind) 
  • Næste pind: 2 r, tag 1 m ud, 3 r, tag 1 m ud, 2 r
  • Næste pind: 2 r, 5 vr, 2 r
  • Forsæt med at tage ud på retpinde og at strikke glat undtagen på de 2 kantmasker i begge sider indtil du har 25 m på pinden
  • Strik 6 pinde lige op.
  • Lad øreklappen hvile og strik den anden
  • Klip IKKE tråden på anden øreklap, slå i stedet 18 nye m op, strik derefter hen over maskerne hen over den anden øreklap og til sidst slå 24 nye m op. 
  • Strik nu rundt over de 92 m. På de første 4 omgange strikkes der retriller over de nyeopslåede masker ved at strikke vrang på 2. og 4. omgang.
  • Efter 5 cm tages 4 m jævnt ind på hver 3. omg, indtil du har 60 m
  • Nu tages der ligeledes ind men kun på hver 4. omg, indtil du har 8 m.
  • Strik 4 omg og luk af. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar