mandag den 7. oktober 2019

Æblehue, børnestørrelse

Hm. Jeg tror faktisk ikke, jeg har noget at skrive, som jeg ikke har skrevet før. Jeg elsker frugt og jeg elsker ting, der ligner frugt, har mønster af frugt og den slags. Især æble-mønster. Så voila!



Strikkes med strømpegarn lagt dobbelt

Pinde: Strømpepinde og evt lille rundpind str 5 + 4,5
Størrelse: 2-5 år (måske endda mere fleksibel)
Garn: Strømpegarn til huen - stilk og blad skal bare være nogle garnrester der passer nogenlunde i tykkelsen.
Garnforbrug: Huen vejer 55 g, grønt og brunt er kun små rester - faktisk er mit blad strikket af en rest Peruvian Highland. Så bare find noget garn, der passer nogenlunde i tykkelsen til detaljerne.


Hue:
  • Slå 70 m løst op - obs: to tråde. 
  • Strik 5 omg rundt i rib (1 r, 1 vr) på pind 4,5 
  • Skift til glatstrik på pind 5, tag samtidig 2 m ud jævnt fordelt.
  • Strik 14 cm lige op
  • Tag 2 m ind på en omgang jævnt fordelt. Når der bliver brug for det, skiftes til strømpepinde.
  • Herefter tages 10 m ind på hver anden omgang, indtil der er 10 m på omg. Klip tråden og skift til brun.
  • På næste omg strikkes m sammen 2 og 2 indtil der er 5 m på omg.
  • Saml alle m på én strømpepind. Strik m r, skub m ned i den anden ende af pinden, træk tråden bagom, stram til og strik m r igen. Gentag indtil din tut/stilk er 3½ cm lang. Klip tråden, træk den igennem alle 5 løkker og stram til. 
Blad:
  • Slå 3 m op. Vend
  • første m løftes (altid!) af løst, strik de andre 2 m vr. Vend
  • første m løftes løst af, tag 1 m ud ved at strikke lænken (ikke drejet!), strik 1 m r, strik igen en lænken, strik sidste m r. Vend.
  • Strik tilbage i vr (husk at første m løftes løst af hver gang, selvom jeg ikke skriver det hver gang). Vend
  • Første m løst af, strik 1 m r, strik lænken, strik 1 m r, strik lænken, strik 2 m ret, vend
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første m løst af, strik 2 m r, strik lænken, strik 1 m r, strik lænken, strik 3 m ret, vend
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første m løst af, strik 2 m sammen r, strik 1 m r, strik lænken, strik 1 m r, strik lænken, strik 2 m sammen i r, strik 1 m r. Vend. 
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første m løst af, strik 2 m sammen r, strik 1 m r, strik lænken, strik 1 m r, strik lænken, strik 1 m r, strik 2 m sammen i r, strik 1 m r. Vend.
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første m løst af, strik 2 m sammen r, strik 3 m r, strik 2 m sammen r, strik 1 m r. Vend
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Først m løst af, strik 2 m sammen r, strik 1 m r, strik 2 m sammen r, strik i m r. Vend.
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første 2 m løst af, strik 2 m sammen, løft den ene af de løse masker over og lad den falde, strik 1 m r. Vend
  • Strik tilbage i vr. Vend
  • Første m løst af, strik d sidste 2 m sammen, løft den løse maske over og lad den falde.
  • Klip tråden
Afslutning:
  • Sy ender ind
  • Sy bladet på

5 kommentarer:

  1. Ej Anna, den er virkelig sød, fed detalje med bladet.

    SvarSlet
  2. Hej. Lige et spørgsmål til opskriften. Efter udtagningen i opskriftens 3. linie sidder jeg tilbage med 9 masker, men i udtagningen i opskriftens 5. linie er udgangspunktet 8 masker, som så tages ud til 10. Jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvad jeg gør forkert?

    SvarSlet
  3. Hov. I opskriften på bladet, mener jeg.

    SvarSlet
  4. Hej.
    Jeg kan ikke svare med sikkerhed, for jeg har ikke lige strikketøj i hænderne, men mit gæt er, at det er en fejl i opskriften: Som jeg husker det, skal der være et ulige antal masker på hver pind, når man strikker bladet. Som jeg husker det, startede jeg med 3 masker og tog 2 ud for hver anden pind - så man hele tiden har et ulige antal.
    Men uanset, så synes jeg, du skal gå efter mit motto som er: Det ser man ikke, når musikke spiller. Det betyder, at man bare får det til at fungere, selvom det måske ikke passer helt med opskriften. Det bliver sikkert lige så flot på din måde!
    Håber det lykkes. Ellers må du skrive igen, så prøver jeg igen, mens jeg har strikketøj hos mig.
    Anna

    SvarSlet
  5. Det lykkedes, jeg strikkede bare 2 ret i stedet for 1 til sidst på pinden. Og nej, man ser det ikke, blade i naturen er jo heller ikke altid perfekte :) Tak for svar, og en sød opskrift :)

    SvarSlet