tirsdag den 13. oktober 2020

Halfdans navnetrøje

Det er på tide at Halfdan også fik en navnetrøje...

Jeg har taget udgangspunkt i Ronjas navnetrøje str 2-4 år men lavet få ændringer. Du kan finde alle navnetrøjerne her.

Opskrift

Garn: Superwash Vital
Garnforbrug: 250 g.
Pinde: lille rundpind og strømpepinde 3½ og 3. 
Størrelse: 2-4 år (str. 98-104)
Strikkefasthed: 10 x 10 = 22 m x 29 rækker

Lav selv striber, som du synes.

Krop

  • Slå 144 m løst op, der strikkes rundt. 
  • Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) på rundpind 3, skift til rundpind 3,5 og strik yderligere 2 omg rib.
  • Fortsæt i glatstrik, efter 1 omg kan du gå i gang med striber.
  • Begynd på navnet senest når kroppen måler 19 cm. Se diagram. 
    • Navnet kommer til at sidde mit på maven, midt på ryggen skifter pilene retning: Tæl dig frem til midten af ryggen - 108 m efter omg.-start. Sæt her en M for lade pilene skifte retning det rigtige sted.
    • Hvis du vil have forklaring på hvordan man strikker et andet navn, hvordan man centrerer det osv, så læs indlægget om Ronjas første navnetrøje
  • Strik til kroppen måler 23-24 cm. På sidste runde lukkes 9 m under hver arm.

Ærmer

  • Slå 40 m op, der strikkes rundt på strømpepinde. 
  • Strik 3 cm rib (2 r, 2 vr) på strømpepinde 3, skift til rundpind 3,5 og strik yderligere 3 omg rib. 
  • Fortsæt i glatstrik og tag 2 m ud. Efter denne første omgang glatstrik, kan du gå i gang med striberne. Jeg valgte at lave striberne på ærmer og krop stort set ens.
  • Næste udtagning laves efter efter 5 omg, derefter tages ud på hver 7. omg ved at strikke løkken imellem hhv omgangens 1. og 2. m og næstsidste og sidste m. Gentag indtil du har i alt 56 m.
  • Fortsæt derefter ærmet til det måler 24-25 m. På sidste runde lukkes 9 m under hver arm.
  • Strik endnu et ærme på samme måde.

Bærestykke

  • Sæt ærmer over på rundpinden sammen med kroppen (220 m). Sæt maskemarkører (M) ved hver overgang imellem krop og ærme.
  • Strik 5 omg, på næste omgang startes raglan-indtagningerne: Strik 2. og 3. m fra før og efter hver M sammen. Gør dette på hver anden pind, indtil du har 92 m. 
  • Strik 1 omg mere, herefter strikkes 11 omg rib (2 r, 2 vr), strik en pind r og luk løs af.

Montering 

  • Fold halskanten midt på og sy den fast med meget løse sting bagpå.
  • Sy hullerne under ærmerne til 
  • Sy ender ind






Ingen kommentarer:

Send en kommentar