søndag den 26. september 2021

En lille og en stor- Sweater med frynser

 


Jeg så Anette Danielsens strikkebøger ' 'Hønsefødder &' og '& Gulerødder'. 

Der var flere fine og sjove ideer til børnetrøjer med finurlige detaljer. 

I Anette Danielsens bog hedder trøjen ovenfor 'Stikkelsbær'. Det jeg blev fascineret af var de strikkede striber og fimrehårene. 

Så jeg gik i gang med at strikke en trøje med udgangspunkt i Anette Danielsens opskrift. Men da jeg nåede op til overdelen, kunne jeg ikke forstå opskriften og jeg ville have en anden hals. Så derfra freestylede jeg. 

Jeg strikkede faktisk 20 fimrehår efter Anette Danielsens forlæg. Men jeg syntes ikke det så godt ud på min trøje. Så efter flere eksperimenter blev det til, at jeg bandt små grupper af tråde på med en knude. 

Trøjen på billedet ovenfor er størrelse ca. 4 år. 

Jeg blev så begejstret for resultatet, at jeg besluttede at bruge noget garn jeg havde liggende til en trøje  i voksen størrelse. Den har jeg helt og aldeles lavet uden opskrift. Den er til mig selv og den er noget oversize. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar