søndag den 12. marts 2023

Madpakkeposer eller frugtposer

 


Jeg er blevet spurgt, om jeg kan lave nogle madpakkeposer. 

Det kan jeg sagtens. Det er nemt og derfor er det sjovt. For jeg kan arbejde med rester af stof og bånd og jeg kan lave alle mulige slags dekoration,- eller ingen dekoration. 

Man kan også sætte billeder på med transfer-ark eller små enkle motiver med strygestof. 

Jeg har lavet fem poser her i weekenden. 

De er alle sammen i A4 størrelse eller en anelse længere eller bredere, men ikke mindre. 




En er pyntet med bånd. Her måtte jeg ty til farvet elastik som snor, for jeg syntes ikke, jeg havde andet, der passede til 

En har jeg broderet lidt på. Snoren er noget satinbånd med stiliserede blomster. 

En er syet i et liberty-look alike stof og har syede bånd af samme stof, altså ingen egentlig pynt.

En er i æblestof og har bånd af anoraksnor og med snorestoppere. 

Den sidste jeg har lavet i dag er lavet af 2 små stofrester som jeg syede sammen, for at der skulle være stof nok. Båndene er syet af et af stofferne. Det er den, det har taget længst tid at lave. 

Det er min favorit for i dag. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar