Tandhjul

Jeg stod med et æggeur i hånden klar til at smide det ud, fordi det var i stykker. Det virker ellers fint - indtil det pludseligt og uden forvarsel holder op med at gå, hvilket er lidt forstyrrende for dets funktion, hvis fx man sidder i en halv time og venter på, at det ringer efter et kvarter. Jeg har fået nogle meget gennembagte boller på den konto.
Så slut med det minutur! Men så stod jeg med det i hånden for at smide det ud, og så kunne jeg alligevel få mig selv til at smide det ud.
Og så faldt det mig ind. Inden i sådan et ur er der alt muligt flot og spændende: tandhjul, fjedre og dingenoter. Så i stedet fandt jeg en ret lille skruetrækker og husholdningens mindste svensknøgle og skilte det ad og ganske rigtigt! Ud kom en vidunderlig samling af dimser. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal med dem. Men jeg er sikker på, at jeg kan lave noget rigtigt flot. Måske øreringe, hårspænder, uroer... Jeg skal lige gå lidt og tænke, så tror den helt rigtige idé kommer til mig!

Jeg er især vild med de små metaltandhjul. Jeg synes, de er så spændende og lidt magiske. De tilhører en tid, hvor man havde mekanik og mystik fremfor elektronik med kedelige nuller og ettaller.
Som i Clockwork Angel, som er en fantasy bog, der foregår for hundrede år siden (hvis jeg husker rigtigt), og hvor den onde bygger en ret uhyggelig hær af robotmennesker af en blanding af mekanik og trylleri.
Eller som et mysterium i en Sherlok Holmes-historie, bare lige inden at Holmes har bevist, at det er ren og skær videnskab uden skygge af overnaturlighed.