tirsdag den 6. januar 2015

Inspiration

Jeg har været så heldig at få op til flere strikkegaver til jul i år! Både strikkebøger, et etui til mine jumperpinde og abonnement på et strikkemagasin. Og stakkels jeg som allerede er i gang med to projekter - jeg længes som altid efter at komme i gang med det næste, nu hvor jeg har fået idéen :-)

Den ene af mine nye strikkebøger er lavet ud fra det koncept, at øh strikkedamen og en fotograf har været på Grønland og har taget billeder og derefter har strikkedamen sat sig ned og designet trøjer inspireret af de farver, mønstre og strukturer, de så i naturen i Grønland.
Alene billederne er værd at have bogen for! Og jeg fik straks sådan en brændende lyst til at gøre det sammen.

Og hvor heldig kan man være - da mig og min kæreste kom hjem efter familiejulen, var det ulideligt grå vejr blevet forvandet til winter wonderland. Så vi gik en tur i sneen med kameraet og nød den klare, blå himmel.





Jeg har allerede forestillinger om, hvordan det kunne laves. Jeg forestiller mig et par vanter med blå , og grå-brune farver på skaftet. Det går over i hvid på hånden, og hen over håndryggen nogle bobler eller prikker i en jordfarvet gul.
Det er dog ved nærmere eftertanke gået op for mig, at jeg egentlig slet ikke strikker i den farveskala, som primært optræder på billederne: Hvid, blå og grå. Det er flot i naturen, men... Teknikken er dog stadig sjov og jeg har lyst til at prøve den af. Jeg kunne måske vente til efteråret kommer med alle de varme farver til mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar