søndag den 13. december 2015

Juleforklæde til voksne

Jeg blev så vild med formen på mit børneforklæde, at jeg også ville lave et til mig selv...
Jeg synes, der er noget magisk ved særlige juleting - ikke kun pynt, men funktionelle ting. Da jeg var barn havde jeg en julemadkasse (som jeg stadig har, men som er særdeles rusten nu om dage) og hjemme hos min farmor var der særlige juleglas, som man kun drak af i december. Det var nogle vidunderlige ting!
Derfor har jeg lavet et juleforklæde!

Det er let at sy et forklæde til sig selv eller en, man kan måle på, fordi pasformen behøver ikke at være præcis! Jeg har forsøgt nedenfor at forklare hvordan...



Mål A = imellem skuldrene/under halsen. Hvis det bliver for bredt, så stoffet kommet ud på skulderstykket, lavet forklædet en irriterende fold foran. Jeg går efter en bredde der svarer til ca. midt over hvert bryst :-)
Mål B = Rund om livet, men ikke hele vejen rundt. Forklædet skal bare nå ud på begge sider.
Mål C = Længde fra det smalle stykke over brystet til det brede stykke om maven. Jeg foretrækker, at mit forklæde bliver brede ned over ribbenene, men der bestemmer man også, om man gerne vil have, at det bliver hurtigt bredt fx lige under armene.
Mål D = Længe i alt. Det er helt efter behag og alt efter hvor meget, man sviner ned ad sig selv! Jeg plejer lade mine forklæder nå halvvejs ned over lårene, men jeg har lavet dette kortere, fordi det er pænere i formen og fordi, jeg faktisk alligevel mest bliver beskidt på maven - ikke ned ad benene!
Så tegner man en sit forklæde groft med de mål , man er kommet frem til (enten direkte på stoffet eller på mønsterpapir først) og har så frihed til at lave overgangene imellem målene, som man vil, ligesom man kan lave skarpe eller runde hjørner eller hvad man nu synes... 
Klip forklædet ud i stoffet og sæt skråbånd på hele vejen rundt - brug også skråbånd til at lave snor til at binde forklædet bagpå og til halsstrop. Jeg plejer bare måle efter omkring med hoved og ned over nakken, som hvis jeg havde forklædet på, for at vide, hvor lang jeg vil have halsstroppen. Ligeledes måler jeg bare sådan cirka rundt om maven, hvor lang snor jeg skal bruge, for at kunne binde en sløjfe på ryggen.
På dette forklæde har jeg lavet justerbar halsåbning. Det plejer jeg ikke, men det var faktisk vældig nemt og jeg fandt tilfældigvis de fine metalringe i en af mine mange rodekasser - nogle gange elsker jeg min tendens til at gemme alt muligt! Men det er super enkelt: De to metalringe er sat fast i en skråbåndsløkke på kroppen. Halsstroppen er så kun fastgjort til forklædet i den ene side, den anden er ført ind igennem begge ringe og derefter kun ud igen af den ene (svært at forklare). Men så kan den så let som ingenting justeres i længen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar