Når jeg sidder sammen med min mor og ser på fotografier fra min barndom, er det en fast del af oplevelsen, at min mor til mange af billederne fortæller ting som: "Den trøje havde mormor strikket til dig" eller "de bukser, du har på der, er syet af min aflagte kjole".
Men i min bevidsthed begyndte det i foråret 1987.
Vi havde ingen penge og Anna trængte til en forårsjakke.
Jeg kiggede i mit skab og fandt en bomuldsbluse af noget sweatshirt-stof i en flot grøn farve, men den var skæv og derfor brugte jeg den ikke. Jeg havde i øvrigt arvet den efter min veninde, Anette.
Jeg fandt også en slidt skjorte. Den var orange. Men det havde den ikke været altid. Oprindeligt var den hvid, men jeg havde selv farvet den orange.
Af det (og nogle orange trykknapper og lidt orange satinbånd) syede jeg en jakke med tilhørende hjelm til Anna. Det blev meget vellykket. Jeg synes stadig, det er flot og jeg er stolt af det.
Siden har jeg været opmærksom på, hvor meget sjovt og anderledes man kan få ud af at bruge noget, man allerede har. Det er en sport i sig selv.
MIN mor syede også om. Jeg har også gået i omsyet tøj.
Den grønne jakke og hjelmen er syet efter Elsebeth Gynther & Bjarne Solberg: ’Børnetøj du selv kan sy 0-4 år’. Den købte jeg engang i 80’erne og den har jeg brugt lige siden. Den er supersmart, for alle delene passer sammen, så man kan selv kombinere en overkrop med det ærme og den hals, man vil have og dermed få lige den model bluse, jakke eller skjorte, man vil.
Den har dog det problem, at det er megasvært at finde mønstrene og følge linjerne. Så når man én gang HAR fået tegnet et mønster af, så er det bedst at gemme det godt.
I slutningen af 1985 står en meget lille Anna i et par selebukser. De er lilla ternede og syet af et dynebetræk. Mønstret er i øvrigt rigtig smart og MEGET nemt at lave. Den smarte ide er, at man begynder med et par- lidt for store- selebukser, som når helt op under armhulen på barnet. Når barnet vokser, så kan bukserne følge med et stykke tid, for man binder bare selerne længere og længere oppe, for til sidst at klippe dem helt af. Ligesom man begynder med pludderbukser med elastik for neden og efterhånden bliver der mindre pludder og til sidst trækker man elastikken ud og kan dermed lægge bukserne et par cm. ned. Det er fra Susanne Gustafssons ’Sybogen’.
Jeg syede et par bukser af et viskestykke. Ideen til et par babybukser af et viskestykke kom, fordi jeg var ved at sortere min store bunke af viskestykker, fordi jeg ville smide nogen væk. Men stoffet i nogen af dem var både pænt og rart at røre ved. Så dem gemte jeg. Nu ligger der en lille stak kulørte og mønstrede viskestykker sammen med mit stof. De kan foreløbig blive til flere forskellige ting til barnebarnet.
Men de kunne jo også bruges til en kæk og anderledes lomme, knaprad, krave på et stykke voksentøj eller til for eller anden detalje på en taske. Der er mange muligheder...
Brugt stof har den fordel, at det er blevet blødt af vask. Til gengæld er jeg ofte i den situation, at jeg skal arbejde uden om nogle pletter.
Alternativet til at arbejde uden om pletterne er at sætte dem et meget centralt sted og så gøre dem til ’en fiks detalje’. Det gør jeg ved at brodere ovenpå, sætte en færdigkøbt mærke på, sy en applikation eller hækle en lap at sy ovenpå. Fx en lille bedstemorfirkant eller en anden fin lap.
Jeg klipper ikke godt tøj i stykker. Det giver jeg videre til andre fx min søster eller genbrug. Det jeg klipper i stykker, er det, som jeg synes er så dårligt eller umoderne, at det ikke kan bruges af andre. Jeg gemmer heller ikke grimt eller ubehageligt stof.
I Elsebeth Gynther & Bjarne Solbergs sybøger fra 70’erne er der mange ideer til applikationer, som man kan kopiere, hvis man vil. Man kan jo også lave sine egne små motiver og overføre til stof. Bag i bøgerne er der desuden et afsnit om syteknik. Her kan man blandt meget andet finde en vejledning til at lave applikationer.
Knapsamlingen
I min familie har vi tradition for at have en ’knapsamling’. Min mor havde en. Hun klippede altid knapper af det tøj, hun kasserede. Så var der nogen at tage af, når vi manglede en knap.
Jeg har også en knapsamling. Jeg klipper også pæne knapper af, når jeg kasserer tøj. Men kun de pæne.
Når jeg køber knapper til forskellige projekter, så køber jeg ofte et par ekstra og jeg er altid på udkig efter billige knapper. Stofforretningen her i byen sælger rester af knapper meget billigt og jeg er en flittig bruger af flotte enkeltknapper.
Jeg troede, det var normalt at have en knapsamling. Jeg fortalte hende, der har stofforretningen, om vores familie og vores knapsamlinger en dag. Og da gik det op for mig, at det nok ikke er helt almindeligt.
Da jeg var barn, når min søster og jeg var syge og kedede os, så fik vi nogen gange min mors knapsamling at kigge på. Det var vældig underholdende. Vi fandt de flotteste, vi samlede dem, der var mange af osv.
Når jeg kigger på min knapsamling i dag, så kan jeg huske en del af knapperne og huske, hvor de kommer fra, hvilket stykke tøj, de oprindeligt kommer fra.
Jeg har bl.a. et enkelt eksemplar af den knap som i begyndelsen af 1980’erne startede min knapsamling. Jeg så knappen i vinduet i en forretning med syartikler, jeg syntes, den var vildt flotte, så jeg købte nogle af dem. Senere syede jeg en kjole til knapperne.
1. knap er fra en færøtrøje som min mormor strikkede til mig i begyndelsen af 70’erne
2. knap er fra en vatteret jakke, jeg syede til Anna i 1986
3. knap er en af de omtalte knapper, som jeg købte og lavede en kjole til.
4. knap er fra en jakke af orange filtet uld, som jeg syede og overbroderede for ca. 5 år siden.
5. knap er fra en jakke, min mor havde, da jeg var barn.
For nylig syede min mor så et par bukser til min datter af et viskestykke og jeg spurgte hende, om hun ikke havde lyst til at lave et indlæg om at sy tøj ud af genbrugsstof. For jeg synes, det er så sejt at kunne genbruge og generelt bare bruge det, man nu engang har, til at lave noget (nyt).
Så når min datter bliver større og vi finder fotoalbummet frem, kommer jeg også til at sidde og sige: "Den trøje har jeg strikket til dig" og vigtigst i denne sammenhæng: "De bukser har din mormor syet til dig ud af et viskestykke".
Hannah har ordet:
Forhistorien
Det begyndte i foråret 1987- eller det troede jeg. Men da jeg kiggede mine billeder igennem, opdagede jeg, at der er et billede af Anna i genbrugstøj allerede sidst i 1985. Tøj af genbrug. Det er emnet her.Men i min bevidsthed begyndte det i foråret 1987.
Vi havde ingen penge og Anna trængte til en forårsjakke.
Jeg kiggede i mit skab og fandt en bomuldsbluse af noget sweatshirt-stof i en flot grøn farve, men den var skæv og derfor brugte jeg den ikke. Jeg havde i øvrigt arvet den efter min veninde, Anette.
Jeg fandt også en slidt skjorte. Den var orange. Men det havde den ikke været altid. Oprindeligt var den hvid, men jeg havde selv farvet den orange.
Af det (og nogle orange trykknapper og lidt orange satinbånd) syede jeg en jakke med tilhørende hjelm til Anna. Det blev meget vellykket. Jeg synes stadig, det er flot og jeg er stolt af det.
Siden har jeg været opmærksom på, hvor meget sjovt og anderledes man kan få ud af at bruge noget, man allerede har. Det er en sport i sig selv.
MIN mor syede også om. Jeg har også gået i omsyet tøj.
Den grønne jakke og hjelmen er syet efter Elsebeth Gynther & Bjarne Solberg: ’Børnetøj du selv kan sy 0-4 år’. Den købte jeg engang i 80’erne og den har jeg brugt lige siden. Den er supersmart, for alle delene passer sammen, så man kan selv kombinere en overkrop med det ærme og den hals, man vil have og dermed få lige den model bluse, jakke eller skjorte, man vil.
Den har dog det problem, at det er megasvært at finde mønstrene og følge linjerne. Så når man én gang HAR fået tegnet et mønster af, så er det bedst at gemme det godt.
I slutningen af 1985 står en meget lille Anna i et par selebukser. De er lilla ternede og syet af et dynebetræk. Mønstret er i øvrigt rigtig smart og MEGET nemt at lave. Den smarte ide er, at man begynder med et par- lidt for store- selebukser, som når helt op under armhulen på barnet. Når barnet vokser, så kan bukserne følge med et stykke tid, for man binder bare selerne længere og længere oppe, for til sidst at klippe dem helt af. Ligesom man begynder med pludderbukser med elastik for neden og efterhånden bliver der mindre pludder og til sidst trækker man elastikken ud og kan dermed lægge bukserne et par cm. ned. Det er fra Susanne Gustafssons ’Sybogen’.
Nutid:
I dag har jeg lige siddet og syet bukser til mit barnebarn. Det fede ved at sy til meget små børn er, at der skal så lidt materiale til. Så man kan lave noget af ret små rester, kombinere forskellige meget små rester, eller lave babytøj af helt andre ting.Jeg syede et par bukser af et viskestykke. Ideen til et par babybukser af et viskestykke kom, fordi jeg var ved at sortere min store bunke af viskestykker, fordi jeg ville smide nogen væk. Men stoffet i nogen af dem var både pænt og rart at røre ved. Så dem gemte jeg. Nu ligger der en lille stak kulørte og mønstrede viskestykker sammen med mit stof. De kan foreløbig blive til flere forskellige ting til barnebarnet.
Men de kunne jo også bruges til en kæk og anderledes lomme, knaprad, krave på et stykke voksentøj eller til for eller anden detalje på en taske. Der er mange muligheder...
Brugt stof har den fordel, at det er blevet blødt af vask. Til gengæld er jeg ofte i den situation, at jeg skal arbejde uden om nogle pletter.
Alternativet til at arbejde uden om pletterne er at sætte dem et meget centralt sted og så gøre dem til ’en fiks detalje’. Det gør jeg ved at brodere ovenpå, sætte en færdigkøbt mærke på, sy en applikation eller hækle en lap at sy ovenpå. Fx en lille bedstemorfirkant eller en anden fin lap.
Jeg klipper ikke godt tøj i stykker. Det giver jeg videre til andre fx min søster eller genbrug. Det jeg klipper i stykker, er det, som jeg synes er så dårligt eller umoderne, at det ikke kan bruges af andre. Jeg gemmer heller ikke grimt eller ubehageligt stof.
I Elsebeth Gynther & Bjarne Solbergs sybøger fra 70’erne er der mange ideer til applikationer, som man kan kopiere, hvis man vil. Man kan jo også lave sine egne små motiver og overføre til stof. Bag i bøgerne er der desuden et afsnit om syteknik. Her kan man blandt meget andet finde en vejledning til at lave applikationer.
Knapsamlingen
I min familie har vi tradition for at have en ’knapsamling’. Min mor havde en. Hun klippede altid knapper af det tøj, hun kasserede. Så var der nogen at tage af, når vi manglede en knap.
Jeg har også en knapsamling. Jeg klipper også pæne knapper af, når jeg kasserer tøj. Men kun de pæne.
Når jeg køber knapper til forskellige projekter, så køber jeg ofte et par ekstra og jeg er altid på udkig efter billige knapper. Stofforretningen her i byen sælger rester af knapper meget billigt og jeg er en flittig bruger af flotte enkeltknapper.
Jeg troede, det var normalt at have en knapsamling. Jeg fortalte hende, der har stofforretningen, om vores familie og vores knapsamlinger en dag. Og da gik det op for mig, at det nok ikke er helt almindeligt.
Da jeg var barn, når min søster og jeg var syge og kedede os, så fik vi nogen gange min mors knapsamling at kigge på. Det var vældig underholdende. Vi fandt de flotteste, vi samlede dem, der var mange af osv.
Når jeg kigger på min knapsamling i dag, så kan jeg huske en del af knapperne og huske, hvor de kommer fra, hvilket stykke tøj, de oprindeligt kommer fra.
Jeg har bl.a. et enkelt eksemplar af den knap som i begyndelsen af 1980’erne startede min knapsamling. Jeg så knappen i vinduet i en forretning med syartikler, jeg syntes, den var vildt flotte, så jeg købte nogle af dem. Senere syede jeg en kjole til knapperne.
1. knap er fra en færøtrøje som min mormor strikkede til mig i begyndelsen af 70’erne
2. knap er fra en vatteret jakke, jeg syede til Anna i 1986
3. knap er en af de omtalte knapper, som jeg købte og lavede en kjole til.
4. knap er fra en jakke af orange filtet uld, som jeg syede og overbroderede for ca. 5 år siden.
5. knap er fra en jakke, min mor havde, da jeg var barn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar