Jeg lavede for små to år siden nogle nusseklude, som jeg var meget glad for. Jeg har givet to af dem væk, men de to, jeg har tilbage, har jeg selvfølgelig givet vores lille datter. Og så er det, jeg opdagede, at når de ligger hos hende, bliver det bare et lille, krøllet stykke stof. Øv. Jeg har dog stadig håb om, at de kan bruges, når hun bliver lidt ældre og interesserer sig mere for ting omkring sig.
Men jeg kastede mig ud i at sy nye, som fyldte lidt mere. Jeg har for nylig siddet og kigget på legetøj til små børn - sådan noget der kan være spændende med forskellige overflader og lyde. Og det er egentlig lidt dyrt, så nu har jeg lavet det selv. Jeg har lavet så mange føle- og lydelemtenter, jeg kunne ud fra det, jeg havde til rådighed her hjemme...
Når man laver noget til små børn, er det selvfølgelig vigtigt, at man sikrer sig, at alle løsdelene sidder GODT fast, så de ikke kan rives eller bides løs og blive slugt. Brug kraftig snor eller elastik, lav stærke knuder og sørg for at sy hen over vigtige steder en gang eller to ekstra.
Kanin har tykt, blødt flonel på bagsiden og kraftig lærred på forsiden. Den har et tyndt lag skumgummi i kroppen og et ekstra lag i hovedet. Imellem de to lag i hovedet er der en rasleboks, og omkring dem er der madpapir, som knitrer, når man piller ved hovedet. Især rasleboksen bliver dog overdøvet af den gule, ællingeformede bjælde, som kaninen har i "håret", der består af pyntebånd i forskellig kvalitet. I den ene fod har hun en perle, man kan røre ved gennem stoffet. I den ene hånd holder hun en snor med to afrundede metalskiver, der kan klirre imod hinanden. Ørerne er lange og slaskede og lette at tage fat i for små hænder. På det ene øre sidder der to træperler holdt fast af en stram knude på øret. Den ene perle sidder tilstrækkeligt løst, til at den kan flyttes frem og tilbage på øret. Især øret med perlen er et stort hit, som bliver smagt meget på!
Jeg blev ret begejstret for Kanin, da jeg se hende færdig, men der var nogle småting, der ærgrede mig. Så jeg lavede endnu en bamse for at justere de ting. Det blev Fætter Slaskeben. På kladden er han charmerende skæv og barnlig i formen, men i syet version synes jeg desværre, noget af det charmerende gik væk, så han i stedet bare underlig ud.
Nå, men Fætter Slaskeben er syet af babyfløjl på bagsiden og lærred på forsiden. Hans hoved og mave er stoppet ud med pudefyld, så han er dejligt blød. På hovedet har han ligesom Kanin hår lavet af pyntebånd af forskellige typer og kvaliteter. På maven har han en lomme hvori der gemmer sig to afrundede metalskiver sat fast i en kraftig elastik. Metalskiverne kan tages op og ned ad lommen og klirre, når de er oppe. I den ene hånd holder han en bjælde i en kort elastiksnor, i den anden er der syet en perle ind, som man kan røre ved gennem stoffet. De lange, tynde ben er lette at holde om. I det ene ben har jeg syet noget af en slikpose, som skulle knitre, men det gør det ikke. Det har bare gjort benet mere stift. (Jeg tror, det virker bedre med en chipspose) På det andet ben har jeg trukket to store træperter, hvoraf den ene sidder løst nok til at kunne flyttes op og ned.
Igen er jeg blevet positivt overrasket over at opdage, at det hjemmelavede legetøj er mindst ligeså populært som det købte. Både Kanin og Slaskeben bliver gumlet på og leget meget med!
Men jeg kastede mig ud i at sy nye, som fyldte lidt mere. Jeg har for nylig siddet og kigget på legetøj til små børn - sådan noget der kan være spændende med forskellige overflader og lyde. Og det er egentlig lidt dyrt, så nu har jeg lavet det selv. Jeg har lavet så mange føle- og lydelemtenter, jeg kunne ud fra det, jeg havde til rådighed her hjemme...
Når man laver noget til små børn, er det selvfølgelig vigtigt, at man sikrer sig, at alle løsdelene sidder GODT fast, så de ikke kan rives eller bides løs og blive slugt. Brug kraftig snor eller elastik, lav stærke knuder og sørg for at sy hen over vigtige steder en gang eller to ekstra.
Kanin har tykt, blødt flonel på bagsiden og kraftig lærred på forsiden. Den har et tyndt lag skumgummi i kroppen og et ekstra lag i hovedet. Imellem de to lag i hovedet er der en rasleboks, og omkring dem er der madpapir, som knitrer, når man piller ved hovedet. Især rasleboksen bliver dog overdøvet af den gule, ællingeformede bjælde, som kaninen har i "håret", der består af pyntebånd i forskellig kvalitet. I den ene fod har hun en perle, man kan røre ved gennem stoffet. I den ene hånd holder hun en snor med to afrundede metalskiver, der kan klirre imod hinanden. Ørerne er lange og slaskede og lette at tage fat i for små hænder. På det ene øre sidder der to træperler holdt fast af en stram knude på øret. Den ene perle sidder tilstrækkeligt løst, til at den kan flyttes frem og tilbage på øret. Især øret med perlen er et stort hit, som bliver smagt meget på!
Jeg blev ret begejstret for Kanin, da jeg se hende færdig, men der var nogle småting, der ærgrede mig. Så jeg lavede endnu en bamse for at justere de ting. Det blev Fætter Slaskeben. På kladden er han charmerende skæv og barnlig i formen, men i syet version synes jeg desværre, noget af det charmerende gik væk, så han i stedet bare underlig ud.
Nå, men Fætter Slaskeben er syet af babyfløjl på bagsiden og lærred på forsiden. Hans hoved og mave er stoppet ud med pudefyld, så han er dejligt blød. På hovedet har han ligesom Kanin hår lavet af pyntebånd af forskellige typer og kvaliteter. På maven har han en lomme hvori der gemmer sig to afrundede metalskiver sat fast i en kraftig elastik. Metalskiverne kan tages op og ned ad lommen og klirre, når de er oppe. I den ene hånd holder han en bjælde i en kort elastiksnor, i den anden er der syet en perle ind, som man kan røre ved gennem stoffet. De lange, tynde ben er lette at holde om. I det ene ben har jeg syet noget af en slikpose, som skulle knitre, men det gør det ikke. Det har bare gjort benet mere stift. (Jeg tror, det virker bedre med en chipspose) På det andet ben har jeg trukket to store træperter, hvoraf den ene sidder løst nok til at kunne flyttes op og ned.
Igen er jeg blevet positivt overrasket over at opdage, at det hjemmelavede legetøj er mindst ligeså populært som det købte. Både Kanin og Slaskeben bliver gumlet på og leget meget med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar