lørdag den 8. oktober 2016

Børnesweater med bobler

Jeg har længe haft lyst til at prøve at strikke bobler. Det ser sjovt ud! Og i sommers kom jeg til at købe 4 nøgler garn, fordi det havde en meget flot farve og var nedsat. Så jeg besluttede at strikke en boble-trøje af det.
Der er kun bobler på bærestykket og jeg kedede mig en del undervejs i krop og ærmer, der jo bare er helt ensfarvede og uden fest og ballade. Det er egentlig ikke min stil med alt det ensfarvede, jeg har haft gang i på det sidste. Men nogen gange er det lig'som det, der skal til - hvis man vil have fuldt udbytte af et flot mønster af hulstrik eller bobler, så dur det ikke at fjerne fokus fra det med tusind striber og snoninger og farveskift. Så jeg holdt mig på måtten :-)




Opskrift

Størrelse: 1½-2 år
Garn: Cool Wool Alpaca fra Lana Grossa (garnet er meget blødt og lækkert - men lidt dyrt og skal håndvaskes, hvilket er meget upraktisk til et barn)
Garnforbrug: næsten 200 g (jeg købte 4 nøgler, de er alle taget i brug, men der er en del tilbage af det sidste nøgle)
Pinde: Pind 4, strømpepinde og rundpind gerne både 40 og 60 cm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 23 m x 29 rækker

En boble: I én m strikkes 1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r. Vend og strik r tilbage over de 5 m, vend igen og strik igen r over de 5 m, herefter løftes den 4., 3., 2., og 1. m over den 5. m én ad gangen.

Krop:
  • Slå 152 m løst op - der arbejdes rundt på rundpind
  • Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Skift til glatstrik og fortsæt til arbejdet måler 21 cm.
  • Luk 9 m af til ærmer i hver side (således: luk 5 m, strik 67 m, luk 9, strik 67, luk 4)
Ærmer:
  • Slå 44 m løst op - der arbejdes rundt på strømpepinde
  • Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Skift til glat samtidig med at der tages 4 m jævnt ud på omgangen (48 m)
  • Strik 4 cm og tag derefter 2 m ud: Strik 2 m, strik løkken imellem m drejet, strik til der kun er 2 m tilbage på omgangen, strik løkken imellem m drejet, strik de sidste 2 m.
  • Gentag udtagning hver gang, du har strikke 4 cm, i alt 3 gange - indtil du har 54 m på omgang.
  • Fortsæt lige op til ærmet måler 21 cm
  • Luk 9 m af - luk 5 m, strik 45 cm, luk 4
  • Lad ærmet hvile og strik et til
Bærestykke:
  • Sæt ærmerne på rundpind sammen med kroppen (224 m), strik 3 omgange glat uden noget ballade
  • Herefter stikker der 1 omg med indtag, 1 alm omg, 1 omg med bobler, 1 alm omgang, gent de 4 omg igen og igen - jeg beskriver nedenfor hvordan:
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 6 m, strik 2 sm, *strik 12 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: *strik 12 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 6 m, strik 2 sm, *strik 11 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: strik 5 m, 1 boble *strik 11 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 5 m, strik 2 sm, *strik 10 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: *strik 10 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 5 m, strik 2 sm, *strik 9 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: strik 4 m, strik 1 boble, *strik 9 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 4 m, strik 2 sm, *strik 8 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: *strik 8 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 4 m, strik 2 sm, *strik 7 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: strik 3 m, strik 1 boble, *strik 7 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 3 m, strik 2 sm, *strik 6 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: *strik 6 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 3 m, strik 2 sm, *strik 5 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: strik 2 m, strik 1 boble, *strik 5 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 16 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 2 m, strik 2 sm, *strik 4 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud
    • Strik en omg
    • Strik 16 bobler jævnt fordelt på omg således: *strik 4 m, lav 1 boble*, gent fra * til * omg ud
    • Tag 8 m ind jævnt fordelt på omg således: strik 2 m, strik 2 sm, *strik 8 m, strik 2 sm*, gent fra * til * omg ud (72 m)
    • Strik en omg
  • Strik 2 cm rib (2 r, 2 vr)
  • Luk af i elastisk aflukning (strik 2 m og strik derefter de 2 m sammen, imens de er på højre pind, *strik endnu en m, så du nu igen her 2 m på højre pind, disse to strikkes sammen*, gent fra * til * hele omgangen. (se evt. en instruktion her)
Montering: 
  • Sy ender ind
  • Brug din trøje

Ingen kommentarer:

Send en kommentar