torsdag den 25. april 2019

Det springer ud! (Haven)

Det er vidunderligt at flytte direkte ind i en have, som er anlagt. Jeg ville aldrig selv kunne lave den så flot. Det ville i hvert fald tage mange år.
Og det er vidunderligt at få sådan en have lige her til foråret. Det er hele tiden nyt, som springer ud, skyder og dufter!

Her er et æbletræ i blomst. Eller også er det et blommetræ. I hvert fald er frugttræerne begyndt at blomstre siden sidste uge! Og uanset hvilken slags, det er, så minder de mange blomstrende frugttræer i haven mig om Brødrene Løvehjertes smukke hjem i Nangijala, sådan som det er tegnet i bogen af Ilon Wikland.


Her er den flotte magnolie. En af de buske, jeg kender!


Dette er en stjernemagnolie, som jeg kun kan navnet på, fordi de søde tidligere ejere af huset og haven har lavet en fin oversigt til os over frugttræer, bærbuske og enkelte andre ting i haven.


Det overrasker mig  at jeg er så begejstret over alle blomsterne i haven  Egentlig var det mest køkkenhaven, jeg glædede mig til.
Så vi har økologisk squash til forspiring i vindueskarmen og de klarer sig godt, som I kan se!
Vi har også sået gulerødder og persille i haven, men det er endnu ikke kommet op. Jeg er ved at være spændt på om det er mislykkedes eller om de er på vej... Der burde snart være små, synlige spirer...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar