onsdag den 12. maj 2021

Kreativ pletfjerning

 




Håndsprit er godt,- men noget håndsprit indeholder åbenbart klor. 
Min kollega havde fået håndsprit på sin YNDLINGScardigan og syntes ikke, hun kunne bruge den mere. 

Jeg må medgive, at de lyserøde/mauve pletter på den blå cardigan ikke var kønne. Pletterne sidder, så vidt jeg kan vurdere, lige ved den ene balle.  
Men jeg mente nok, det kunne klares med lidt broderi. 

På dette billede af bagsiden af trøjen, kan man ane det lyserøde under nogle af blomsterne. 




Materiale: 
  • Posca-tusch i passende farve
  • Amagergarn (bomulds broderegarn)

Jeg snød og overmalede pletterne på forsiden med lidt posca-tusch og tværede det godt ud med en finger. Derefter syede jeg mille fleursting på pletterne. Bagefter fyldte jeg lidt ud med nogle flere blomster, så det blev til et ovalt 'badge' på ca. 7 x 5 cm. 
Jeg synes, det er  blevet vældig vellykket. 

Man behøver jo ikke sy blomster, man kan jo sy hvad som helst og bruge den teknik, man kan.
 



2 kommentarer: