søndag den 25. april 2021

Pigebluse af rester

 


Jeg er gået i gang med et projekt, der handler om at bruge det garn, jeg har- i stedet for at købe nyt. 

Det betyder også, at jeg skal bruge de rester jeg har liggende. Resterne er ofte enkelte nøgler og halve nøgler garn af samme slags men i forskellige farver. 

Det er der blevet denne bluse/tunika ud af. 

Blusen vejer i alt 100 gram. Og den eneste farve, jeg havde et helt nøgle af, var den sart lyserøde, som er blevet til bærestykket. 

Målet var at få en bluse ud af de farver, jeg havde. Derfor er striberne ikke lige brede. Af samme grund er blusen længere end normalt, den er 40 cm lang fra skulderen og ned. 

Blusen er en enkel raglanmodel i størrelse ca. 3. år. 

Jeg har brugt:

- 100 gram garn (ca. 50% uld og 50% bomuld) med en løbelængde på 240 m/50 gram. 

- Rundpind nr. 3.

- Strømpepinde nr. 3.


Sådan gjorde jeg: (Bemærk: Dette er ikke en helt præcis opskrift)

  1.  Slog 168 masker op på p. 3 og strikkede rib.
  2. Fortsatte lige op i glatstrikning til de første 3 farver var brugt. På siden sidste omgang lukkede jeg 8 masker af i hver side (her skal ærmerne sættes ind senere)
  3. Lagde kroppen til side. 
Ærmer:

  1. Slog 44 masker op på strømpepind 3 og strikkede rib. 
  2. Efter ribben tog jeg på første pind glatstrikning 8 masker ud jævnt fordelt til 52 masker.
  3. Strikkede glatstrikning opad, idet jeg tog 2 masker ud på hver 10. pind 2 gange til ærmet bestod af 58 masker. 
  4. Da jeg havde brugt halvdelen af garnet, lukkede jeg på sidste pind 8 masker af midt for under ærmet. 
  5. Lagde ærmet til side.
  6. Strikkede et ærme magen til. 
Bærestykke:

  1. Jeg samlede krop og ærmer ved at sætte ærmerne ind kroppen der, hvor jeg havde lukket de 8 masker i hver side. 
  2. Der skal sættes en markør ind i alle de fire overgange mellem krop og ærmer. Her skal man nemlig lave raglan-indtagninger. 
  3. På de første 7 omgange strikkede jeg raglan- indtagninger på alle pinde. (2 masker sammen før og  efter hver af de fire markører- dvs. der indtages 8 masker på en omgang)
  4. Herefter tog jeg ind på hver anden omgang. 
  5. Jeg fortsatte med dette, indtil jeg havde omkring 90 masker på omgangen.
  6. Så strikkede jeg ribkanten i halsen og lukkede af. 
Montering:
  1. Der er et hul under ærmerne, der hvor man har samlet krop og ærmer. Det skal sys sammen. 
  2. Og så det kedelige: Man skal sy ender ind. 




1 kommentar: