Strikket restetrøje til voksne inspireret af Lærke Bagger

 

Jeg er smadderærgerlig. På fredag (D. 10.11.) kommer Lærke Bagger til Yarnfreak i Århus. 

Der kan man se nogle af de originale modeller fra hendes nye bog 'Strik 2' OG man kan få signeret SIN EGEN bog. Det gad jeg virkelig godt.

Men jeg må vist nøjes med at vise denne sweater, som er lavet med inspiration netop fra bogen 'Strik 2'.

I den har Lærke Bagger lavet både en ret tætsiddende og luftig sweater og en tilsvarende kjole i alle mulige slags garn og i alle mulige meget kække farver, strikket på samme ret tykke pinde. Modellen hedder 'Inner child'. Det kan man godt forstå, når man ser den. 

Den har jeg valgt at lave i alle mulige sort-agtige farver og i en noget mere rummelig- nærmest baggy- udgave. 

Det er den, der er på billedet ovenfor. Jeg vil hævde, at den er pænere på, end den ser ud på billedet. 

Jeg tog alt hvad jeg havde af rester af sort garn. Der er både en smule sort med guldglitter. Der er en meget lille smule med pailletter. Der er noget tweed med nister i forskellige farver, der er pelsgarn. osv.

Der er også en del helt almindelig uld og alpakagarn, heraf noget som er børstet.

Jeg har strikket sweateren som en raglanmodel på en forholdsvist tyk rundpind. Den samme pind uanset garntykkelsen. Jeg har lavet en omgang med huller af og til i strikningen, ligesom på Lærke Baggers modeller.

Det var faktisk lidt svært at strikke nogle af de ret tynde garner på en tyk pind og det blev sjasket på en måde, så det var svært at holde styr på arbejdet. 

Ikke umuligt svært, bare så jeg skulle være ekstra opmærksom. 

Min sweater er blevet ikke bare baggy- men særdeles oversize. Men i øvrigt synes jeg, ideen er god og sjov og jeg tror nok jeg vil prøve at lave en til. 

Nedenunder er der et billede, hvor man måske bedre kan fornemme de forskellige garntykkelser og kvaliteter. 

Superenkel barnebluse/-tunika

 

Bluse eller tunika,- det er kun et spørgsmål om længden.  

Jeg har strikket denne barnebluse str. ca. 6 år. 

Jeg er ikke så god til størrelser, men jeg mener, at jeg har lavet den så lang, at den vil gå godt ned over bagdelen. 

Den er faktisk superenkel, præcis som jeg hævder i overskriften. 

Den  er strikket på 2 pinde. For og bagstykke er helt ens og det er de 2 ærmer selvfølgelig også. 

Garnet er lækkert. Det er uld, det kradser ikke. Det er ret tyndt. Det kan endda maskinvaskes. Jeg købte det billigt på Garnudsalg.

Jeg har brugt 8 nøgler á 25 gram til denne bluse. 

Jeg har også brugt jumperpinde str. 3.5 til hele arbejdet.

Omtrentlig opskrift:

Jeg slog 86 masker på på p. 3.5 og strikkede ca. 3 cm dobbelt rib. 

Efter ribben tog jeg 6 masker ud og gik over til at strikke ret-riller. 

Jeg strikkede lige op i ret-riller, indtil trøjen havde den ønskede længde til ærmegabene. I dette tilfælde i alt 37-38 cm. 

Så skiftede jeg til at strikke dobbeltrib igen. Det gjorde jeg ca. 14 cm. Så lukkede jeg alle maskerne af på een gang. 

Sådan strikkede jeg både for- og bagstykke. 

Til ærmerne slog jeg 40 masker op og strikkede 3 cm dobbelt rib. Herefter tog jeg 6 masker ud og skiftede til at strikke ret-riller. Jeg tog løbende ud i siderne af ærmet med mellemrum indtil jeg havde 60 masker. Og jeg fortsatte med at strikke lige op med de 60 masker og ret-riller indtil ærmet målte i alt ca. 35 cm. Så lukkede jeg alle maskerne af. 

Jeg strikkede 2 ens ærmer. 

Sammensyning består af at sy skulderen sammen, så der er et hul i midten, som barnet kan få hovedet igennem. 

Ærmerne skal også sys på. De skal dække det stykke, hvor der er strikket rib på bærestykket. 

Og så skal man sy ender ind. 

Det var et virkelig hyggeligt og enkelt TV-arbejde. 

Pigebluse af rester

 

Jeg er gået i gang med et projekt, der handler om at bruge det garn, jeg har- i stedet for at købe nyt. 

Det betyder også, at jeg skal bruge de rester jeg har liggende. Resterne er ofte enkelte nøgler og halve nøgler garn af samme slags men i forskellige farver. 

Det er der blevet denne bluse/tunika ud af. 

Blusen vejer i alt 100 gram. Og den eneste farve, jeg havde et helt nøgle af, var den sart lyserøde, som er blevet til bærestykket. 

Målet var at få en bluse ud af de farver, jeg havde. Derfor er striberne ikke lige brede. Af samme grund er blusen længere end normalt, den er 40 cm lang fra skulderen og ned. 

Blusen er en enkel raglanmodel i størrelse ca. 3. år. 

Jeg har brugt:

- 100 gram garn (ca. 50% uld og 50% bomuld) med en løbelængde på 240 m/50 gram. 

- Rundpind nr. 3.

- Strømpepinde nr. 3.

Sådan gjorde jeg: (Bemærk: Dette er ikke en helt præcis opskrift)

1.  Slog 168 masker op på p. 3 og strikkede rib.
2. Fortsatte lige op i glatstrikning til de første 3 farver var brugt. På siden sidste omgang lukkede jeg 8 masker af i hver side (her skal ærmerne sættes ind senere)
3. Lagde kroppen til side. 

Ærmer:

1. Slog 44 masker op på strømpepind 3 og strikkede rib. 
2. Efter ribben tog jeg på første pind glatstrikning 8 masker ud jævnt fordelt til 52 masker.
3. Strikkede glatstrikning opad, idet jeg tog 2 masker ud på hver 10. pind 2 gange til ærmet bestod af 58 masker. 
4. Da jeg havde brugt halvdelen af garnet, lukkede jeg på sidste pind 8 masker af midt for under ærmet. 
5. Lagde ærmet til side.
6. Strikkede et ærme magen til. 

Bærestykke:

1. Jeg samlede krop og ærmer ved at sætte ærmerne ind kroppen der, hvor jeg havde lukket de 8 masker i hver side. 
2. Der skal sættes en markør ind i alle de fire overgange mellem krop og ærmer. Her skal man nemlig lave raglan-indtagninger. 
3. På de første 7 omgange strikkede jeg raglan- indtagninger på alle pinde. (2 masker sammen før og  efter hver af de fire markører- dvs. der indtages 8 masker på en omgang)
4. Herefter tog jeg ind på hver anden omgang. 
5. Jeg fortsatte med dette, indtil jeg havde omkring 90 masker på omgangen.
6. Så strikkede jeg ribkanten i halsen og lukkede af. 

Montering:

1. Der er et hul under ærmerne, der hvor man har samlet krop og ærmer. Det skal sys sammen. 
2. Og så det kedelige: Man skal sy ender ind. 

50 år gammelt projekt

Mine svigerforældre bor på en gammel gård med skabe og loft og lade, hvor alt muligt kan gemme sig - lige fra gamle retrolamper, over gamle møbler til tomme, jordslåede papkasser.
Denne gang er det et ufærdigt hækleprojekt fra 60'erne, der er dukket op fra gemmerne! Gulnet og fantastisk!

Hvis min svigermor nu bare have givet mig en pose med hæklede blomster, havde jeg nok haft svært ved at finde noget meningsfuldt at gøre ved dem, men nede i posen lå også opskriften.


Blusen er faktisk meget fed, synes jeg. Men hvis jeg nogen sinde får alle blomsterne syet rigtigt sammen, bliver jeg nok nødt til at farve den - nogen af blomsterne er efterhånden ret gulnede.


Men én ting er det sjove i at overtage et så gammelt projekt med opskrift og det hele - noget andet er, at det jo ikke bare var en opskrift, der lå i posen. Det var et helt Femina fra 1966! Det er simpelthen så sjovt at bladre i, at det i sig selv er en fantastisk skat!


Der er også en opskrift på en meget kort, strikket kjole til små piger. SÅ 60'er! Det ligner noget fra Lille Per eller Sonja fra Saxogade og jeg ELSKER det. Overvejer meget om min datter ikke har brug for sådan en kjole...


Til sidst er blot tilbage at reklamere for et Atlas Køleskab med ordentlig plads til søndagsstegen! Nåh ja, og så selvfølgelig komme i gang med at sy blomster sammen, sy ender ind og måske farve det færdige projekt... Jeg har intentioner om at gøre det, men jeg har altid hovedet fuld af projekter, jeg gerne vil lave, og kun en lille del bliver til noget, så nu må vi se...

Syet uldtrøje i genbrugsmateriale

For 8 år siden købte jeg en uldtrøje i H&M i Scarborough. Og eftersom jeg stadig kan passe trøjen og der ikke er kæmpe huller i den, har jeg den endnu, selvom jeg ikke har brugt den i årevis. Jeg er dårlig til at smide ud. Man ved jo aldrig, hvad man kan få brug for... Men nu har jeg fundet en anden måde at bruge trøjen på: Jeg har syet en børnetrøje ud af den. Jeg synes, at striberne er fine og det er 100% blød uld.

Jeg har taget udgangspunkt i et snitmønster fra Onion ("Baby Sæt" mønsternummer 10009), men ændret det, så det passede til mit materiale. I stedet for en besværlig knaplukning på den ene skulder, har jeg lavet en enkel cardigan ved simpelthen at beholde knapperne fra min voksentrøje: Jeg knappede bare forstykket til og klippede det ud som var det ét stykke stof. Jeg har også valgt at lave børnetrøjen længere end mønsteret foreskrev, fordi jeg på den måde kunne benytte mig af ribkanten for neden og derved slap for ombuk, og samtidig kunne jeg benytte mig af knaprækken. Ligeledes er ærmerne blevet en smule smallere end i snitmønsteret, for at jeg simpelthen bare kunne bruge det nederste og dermed også ribkanten på ærmerne fra voksensweateren. Der er flere små detaljer ved snitmønsteret, jeg har lavet om, men det er svært at forklare.
Grundprincippet er bare at sjusse sig frem og justere, hvor det er praktisk, fint eller nødvendigt for at kunne genbruge en gammel sweater til at sy en ny.