Lærke Bagger lookalike- eller noget....

 

Jeg har fået denne strikkebog. 
Jeg er stødt på Lærke Bagger tidligere. Jeg kender godt hendes tilgang til at sy ender ind og til opskrifter m.m.

Men bogen, den er FED. 

Det er selvfølgelig bare en strikkebog. Men det er den ikke kun alligevel. Jeg har haft fornøjelse af at LÆSE store dele af den. Jeg har glædet mig over billederne og jeg har moret mig over hendes kommentarer og sprog. 

Jeg er virkelig vild med, at hun ikke synes, vi skal tage det så alvorligt, når vi strikker. Jeg kan godt lide ideen om at bruge rester, for enhver strikker eller hækler har store mængder af rester liggende. Jeg synes, det er befriende, at hun skriver, at vi bare kan prøve os frem og hvis det ikke fungerer eller bliver grimt, så trævler vi det op og bruger garnet til et andet projekt. Det kan man jo netop, når man er indstillet på at arbejde med rester og på at binde knuder i stedet for at sy ender ind. 

Jeg besluttede at lave en Lærke Bagger Lookalike sweater. 

Jeg havde lige noget ret kedeligt gråt garn og nogle kulørte rester. Så jeg lavede denne sweater:

Man kan diskutere, om den er pæn. Jeg tror, jeg skulle have brugt mere af det kulørte garn. Men den var hyggelig at lave. 

Det var lidt trivielt med alt det grå retstrik frem og tilbage, så det livede op at sætte de kulørte tråde ind. Men det tager også lidt tid og afbryder arbejdets flow. 

Selvom jeg har strikket med restegarner før og samlet resterne med knuder, så var jeg alligevel bekymret for, om knuderne ville holde. 

Det tror jeg nu nok de gør, nu hvor sweateren er samlet og vasket. 

Det er svært at se, de farver jeg har sat ind. Så her et et billede af mine garnrester. Nogle af dem har jeg strikket i dobbelt garn og andre endda i tredobbelt. 

Jeg har samlet trøjen med hækling, som Lærke Bagger anbefaler. Det giver et andet indtryk og en anden finish end at sy sammen. Det kan ses her: 

Her kan man også tydeligt se knuderne i garnet, som ikke er skjult, men er en del af sweaterens udtryk. 

Jeg har flere 'neutrale' garner liggende, så jeg skal prøve flere af Lærke Baggers teknikker. Jeg skal bare lige bestemme mig til, hvilken der skal være den næste. 

F.eks. har jeg altid afskyet at sy maskesting. Men Lærke Bagger skriver så engageret og positivt om det, at jeg har tænkt, at det må jeg da også prøve.